Nyhedsvært mobber alenemor på live tv: Så sker dette

Julie Møller

222 uger siden

|

30/07/2020
Udland
Foto: Youtube.com
Foto: Youtube.com
Den 29-årige alenemor fik upassende og grov kommentar fra nyhedsvært, da hun var igennem på live tv.

Dagens topnyheder

Telefonfis går aldrig af mode.

Det var netop en god omgang telefonfis, der var skyld i, at 29-årige Jessica Sewell fra Cairns i Australien var igennem på live tv.

Her fortalte hun om, hvordan hendes ekskæreste havde udsat hende for en prank, hvor han havde lavet en 'Chewbacca brøle-konkurrence', hvor hendes telefonnummer blev tilføjet. Det betød, at hun blev bombarderet med opkald fra folk, der forsøgte at brøle og lyde som Star Wars-karakteren i håbet om at vinde penge. 

Da indslaget var ovre, og nyhedsværten Wilson Longhurst skulle runde af, fik han udtalt følgende:

“Sikke en gave Jessica er med sine tænder og hår"

Det skriver Stuff.co.nz

Denne kommentar var en direkte hentydning til den 29-årige kvindes udseende. 

Hun mangler nemlig fire fortænder, og det var tydeligt i indslaget, som du kan se længere nede i artiklen.

Tv-vært undskylder

Efter den grove kommentar kontaktede mange seere tv-stationen TVNZ og klagede over tv-værtens manglende pli.

Det fik Wilson Longhurst til at beklage situationen og hans måde at agere på som vært. 

Men det lyder ikke som om, Jessica Sewell har meget til overs for denne undskyldning.

”Hvis folk vil være overfladiske og se på folks udseende uden at forstå historien bag, så er det deres problem,” har hun efterfølgende udtalt.

Derudover forklarede hun, at de manglende tænder er på grund af en voldelig ekskæreste. Dog ikke den samme som lavede pranken med Chewbacca brøle-konkurrencen.

Så starter hun en indsamling

Til mediet Stuff.co.nz forklarer Jessica, at hvis hun havde haft pengene til det, så ville hun gerne have ordnet sine tænder. Men det havde hun ikke.

På det tidspunkt vel at mærke. For den megen omtale og opmærksom som Jesicca har fået efter sin optræden på live tv, har resulteret i, at hun nu har har startet en online indsamling.

“Hvis jeg når mit mål, så tager jeg direkte hen til min lokale tandlæge og får det hele ordnet, så jeg kan få taget billeder igen, hvor jeg smiler med rigtige tænder,” siger hun.

Du kan følge hendes indsamling lige her

På nuværende tidspunkt har hun fået indsamlet over 6000 dollars, svarende til cirka 38.000 danske kroner. Målet er at nå 25.000 dollars (ca. 158.000 danske kroner), så hun kan få lavet sine tænder igen.