Nu undskyldes der for tvangssterilisationer

Mathias Nielsen

160 uger siden

|

25/11/2021
Udland
Foto: Imago Stock&people/Imago/Ritzau Scanpix
Foto: Imago Stock&people/Imago/Ritzau Scanpix
Nu undskyldes der for systematisk sterilisation.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I Slovakiet har man gjort sig en erkendelse af, at der gennem en lang årrække er foretaget tvangssterilisationer af romakvinder. Det skriver det slovakiske nyhedsbureau TASR ifølge Berlingske.

Landets koalitionsregering kom med en udtalelse onsdag, hvor alle årene med krænkelser af menneskerettigheder blev fordømt.

Der blev også undskyldt til de pårørende. Ifølge regeringen blev sterilisationerne udført mellem 1966 og 1989 med det formål at begrænse antallet børn født af roma-minoritetsgruppen, som ikke var velanset i den slovakiske befolkning.

Dengang var landet en del af Tjekkoslovakiet. I 1993 blev Tjekkoslovakiet delt i Tjekkiet og Slovakiet.

Selv efter kommunismens fald i 1989 blev romakvinder på ulovlig vis presset til at lade sig sterilisere mellem 1990 og 2004 efter at have fået børn, erkender regeringen.

Menneskerettighedsorganisationer og Europarådet har i flere år krævet, at Slovakiet indrømmer årene med systematiske krænkelser af menneskerettigheder mod romaerne, og at ofrene bliver kompenseret.

Man kan godt sammenligne det med slavedebatten i Danmark, hvor der også er uenighed om, hvorvidt Danmark skal komme med en officiel undskyldning for slaveriet.

Europarådets kommissær for menneskerettigheder, Dunja Mijatovic, hilser undskyldningen velkommen “som et første vigtigt skridt”. Det skriver hun på det sociale medie Twitter.

“Jeg ser nu frem til hurtige fremskridt med en tilgængelig og effektiv kompensation,”skriver hun.

Det er ikke muligt at fastslå, hvor mange steriliseringer, der fandt sted. Men ifølge den slovakiske regerings romarepræsentant blev mindst flere tusinde kvinder berørt af det.

Tidligere på året blev et lovforslag i Tjekket gjort til lov med landets præsident, Milos Zemans, underskrift.

Loven gjorde, at kvinder, der blev steriliseret uden deres samtykke i perioden 1966 til 2012, ville blive tilbudt kompensation.

Kvinderne, hvoraf de fleste var romaer, ville blive tildelt 300.000 tjekkiske koruna - omkring 87.000 danske kroner - i kompensation. Det er uvist, hvor mange kvinder, der blev berørt. Men forkæmpere mener, at der også her var flere hundrede ofre.