For ganske nylig udviddede Facebook like-knappen til også at gælde andre reaktioner. Nu er det muligt at reagere ved a grine, ‘være vild med’, sige ‘wow’, være ked af det eller vred, når man holder musen hen over den opadvendte tommelfinger.
Med følger forskellige smileyer, og nu har morsomme mennesker udviklet flere muligheder for at reagere på vennernes opdateringer. Det skriver The Independent.
Det er nemlig nu muligt at skifte de glade, grinende eller grædende smileyer ud med den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump.
Udvikleren Rodney Folz har lave en tilføjelse til browseren, hvor man kan vælge mellem en række andre billeder til reaktionsknappen. Heriblandt fotos af den ikoniske republikaner.
Man finder pakkerne her. Når man har downloadet tilføjelserne til sin browser, kan man gå ind på den samme side igen og klikke på den type reaktions-billeder, man gerne vil bruge.
Du kan til enhver tid ændre tilbage igen.
I øjeblikket kan man vælge mellem ti forskellige ‘like-pakker’, men der skulle komme flere i fremtiden. Såfremt dine Facebook-venner ikke har samme tilføjelse til deres browser, kan de ikke se de nye billeder.
Du behøver altså ikke være bange for at fornærme kollegaen eller chefen.