Australien har nemlig dedikeret sig til at udfase plastbestik og sugerør som en del af en større plan, om at være helt fri for engangsplast, allerede i 2025 - det skriver Unilad.
Landets regering havde allerede annonceret planer om at udfase engangsbrug plast, men føderale og statslige ledere er nu i en aftale blevet enige om, hvad forbuddet vil dække over.
Otte forskellige typer "problematisk og unødvendigt" plastaffald udfases nu, herunder: letvægtsplastposer og plastposer, der vildledende markedsføres som værende organisk nedbrydelige i naturen; plastbestik; sugerør af plast; beholdere med polystyrenfødevarer; emballering af polystyrenforbrugervarer mikroperler i produkter til personlig pleje.
Delstaten Queensland er den eneste stat, der på eget initiativ har vedtaget love, som rent faktisk vil forbyde brugen af plast sugerør, bestik, plader, omrørere, og polystyren madbeholdere fra september i år. Men ifølge miljøforkæmpere, er det usandsynligt, at resten af landet vil være i stand til at opfylde de plastfri mål i 2025, hvis ikke de deltager i yderligere, frivillige kampagner og tiltag, der skal reducere brugen af engangsplast.
Den australske Marine Conservation Society's Darren Kindleysides sagde, som til Guardian:
“Dette er velkomne fremskridt mod denne ‘dræberplast’ og vil bidrage til at lette presset på vores marinedyreliv. Vi opfordrer vores regeringer til at tage endnu et skridt i retning af at gennemføre nationale obligatoriske forbud for at sikre, at de gode fremskridt i nogle jurisdiktioner fortsætter,”
Der er behov for en forpligtelse til at reducere plastaffaldet i Australien, da landet i øjeblikket producerer 2,5 millioner tons plastaffald om året. Omkring 84 % af affaldet siges at ende på lossepladser, mens 130.000 tons plastaffald lækker ud i miljøet hvert år.
Selvom beslutninge fra regeringen må siges at være et stort skridt i den rigtige retning, frygter mange at regelsættet ikke vil sætte store nok krav til virksomheder, der producerer og bruger plast, så målsætningen om et engangsplastfrit Australien kan nås i 2025, har det nye tiltag gjort en forskel. Australien er nu blevet i forgangsland i kampen mod plastik.
Det er dog ikke kun i Australien at engangsplastik har store konsekvenser for miljøet. Du har garanteret oplevet at se plastikflasker, poser og lignende i den danske natur, og tænkt at det var svineri.
Desværre er dette dog småting, i forhold til nogle af de konsekvenser plastikaffald har haft på en større skala.
Måske mest kendt er de kæmpe affaldsøer, der findes i flere verdenshave, og i øjeblikket bare vokser sig større og større.
Eksempelvis i det nordlige stillehav, hvor en affaldsø på helt op til 15.000.000 kvadratkilometer befinder sig, som et resultat af havstrømme og mennesker ringe evne til at genbruge eller behandle plastik ansvarligt.
Desværre findes lignende affaldsøer også i det sydlige stillehav, atlanterhavet og det indiske ocean. Fælles for dem alle er, at engangsplast udgør en stor del af det stadig voksende miljøkatastrofer.