Nu er den gal igen: Veganere stødt over navn på rundkørsel

Kamille Isaksen

41 uger siden

|

05/03/2024
Udland
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
Hvis det stod til dem, skulle navnet ændres med det samme.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når man først ser den, så er det umiddelbart ikke en rundkørsel, som lige vækker opsigt. Men hos særlig en gruppe, er det en rundkørsel, som er meget værd at snakke om. 

I den engelske by Leicester har dyrevelfærdsaktivister fra People for the Ethical Treatment of Animals (PETA) opfordret til en omdøbning af byens kendte rundkørsel, da de føler sig stødt over navnet. 

Det skriver BBC

Rundkørslen har navnet Pork Pie Roundabout, men aktivisterne foreslår, at rundkørslen i stedet skal bære navnet Vegan Pie Roundabout, et træk de mener vil fejre Leicesters forbindelse til veganisme, inspirere til sundere madvalg og fremme en miljøvenlig tilgang. 

Denne opfordring har dog mødt modstand fra byens borgmester, Peter Soulsby, der betegner ideen som værende "pie in the sky".

Oprindelsen til rundkørslens nuværende navn stammer fra det nærliggende bibliotek, Southfields Library, som på grund af sin cylindriske form er blevet kaldt Pork Pie Library. Denne lokale vartegn og rundkørslens navn har dybe rødder i Leicesters historie, der er rig på pie-traditioner, herunder det berømte Pukka Pie-hovedkvarter og Melton Mowbray's årlige British Pie Awards.

Kate Werner, kampagneleder for PETA, argumenterer for navneændringen med henvisning til byens rige vegan- og pie-kulturarv samt potentielle sundheds- og miljømæssige fordele.

Til trods for aktivisternes kreative forslag og den symbolske gestus, der ligger i at omdøbe rundkørslen, understreger borgmester Soulsby, at det er usandsynligt, at byen vil bøje sig for presset om at ændre et så dybt forankret lokalt kendetegn.