Nu advares forældre: Tjek små børns fingre og tæer

Julie Møller

170 uger siden

|

09/08/2021
Udland
Foto: Instagram.
Foto: Instagram.
Forældre opfordres til at tjekke fingre og tæer hos familiens mindste med jævne mellemrum.

Dagens topnyheder

Ofte kender forældre børnenes gråd godt. Mange kan fornemme, hvornår gråden signalerer sult, træthed, behov for nærvær eller noget helt fjerde. Derfor kender de fleste også den form for gråd, der signalerer, at det lille barn oplever smerte et sted.

Det kan være svært at vide med det samme, hvor smerten kommer fra - og ind imellem kan det faktisk komme fra et sted, man ikke lige ser med det samme.

Derfor advarer en australsk paramediciner fra organisationen "Tiny Hearts Education" nu forældre. 

Forældre opfordres til at holde øje med børnenes fingre og tæer, for her kan der nemlig opstå en situation, som er både uventet og yderst smertefuld for de små.

Et hår kan få snoet sig så kraftigt omkring de små fingre og tæer, at det ender med at påføre barnet meget smerte.

Nikki, der er paramediciner og en del af organisationen "Tiny Hearts Education", kommer med advarslen på organisationens Instagram-profil.

"Hår kan slynge sig rundt om deres små dele og dermed skære blodcirkulationen fra, så de oplever en slem smerte og måske kan få langvarige skader," lyder det i opslaget. 

Det løse hår kan nemt få snoet sig omkring de små babyers fingre og tæer, og her fungerer det som en årepresser, der stopper blodcirkulationen. I værste fald kan det skade nerver, danne hudvæv og måske endda påvirke kroppens funktionsevne. 

Det skal man gøre

På Instagram kan man i opslaget se en babyfod, hvor en tå er kommet i knibe. Her har et hår fået viklet sig helt fast omkring tåen, som derfor er blevet helt rød. 

Det er dog vigtigt, at man - hvis uheldet er ude - ikke bare griber en saks og giver sig til at klippet håret af, lyder det. Det kan nemlig også gå galt. Derfor er det bedste råd fra "Tiny Hearts Education", at man i stedet bruger lidt hårfjerningscreme, som man lader sidde et par minutter, og herefter kan man løsne håret og tage det af.

Kan man ikke få det fjernet med denne metode, bør man i stedet søge lægehjælp.

Opslaget har allerede fået tusindvis af likes og flere hundrede kommentarer, hvor mange forældre hylder opslaget. Du kan se hele opslaget herunder: