Nøgen kvinde blev betalt for at filme sig selv torturere dyr til døde

Nicolai Busekist

198 uger siden

|

09/03/2021
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
En kvinde, der tjener penge på at filme sig selv, mens hun torturerer dyr til døde, er nu blevet fængslet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En kvinde, der filmede sig selv, mens hun torturerede dyr til døde i sygelige pornovideoer, er blevet fængslet i fem og et halvt år.

25-årige Christina Stepanenko solgte videoklip på nettet, hvori hun dræbte hunde, katte og andre kæledyr. Videoklippene blev solgt i lukkede grupper på flere sociale medier, skriver The Sun.

Foto: Privat

Efter at en gruppe dyrerettighedsaktivister opdagede hendes foruroligende billeder og videoer, meldte de hende til myndighederne i Ukraine.  

Desuden var hun ofte nøgen i sine videoer, hvor hun kunne ses torturere, slagte og kvæle både katte, gæs, hunde og kaniner.

Hun har selv afsløret, at hun blev betalt af personer, der havde en fetich for denne type videoer. Inden hun blev opdaget, tjente hun omtrent 43.000 kr. i måneden på at sælge sine forfærdelige videoklip.  

Foto: Privat

Christina, der var 24 år gammel, da hun blev anholdt, blev fundet af det ukrainske politi i en landsby nær den ukrainske by Zaporozhye. 

I forbindelse med hendes anholdelse fandt politiet flere dyr i hendes gårdhave, der stadig var i live efter at være blevet tortureret af hende. Derudover fandt de også resterne af flere andre dyr, som hun havde dræbt.

Hun hævdede selv, at hun blev tvunget til at filme de foruroligende handlinger af en 52-årig mand ved navn Alexander, som gav hende husly, efter at hun blev smidt ud af familiens hjem af hendes voldelige forældre. 

Foto: Privat

"Til en start ville jeg ikke gøre det, men han blokerede mine betalingskort," sagde hun. 

Hun er nu blevet fængslet i fem og et halvt år, da hun er blevet kendt skyldig i at producere, besidde og distribuere pornografi samt mishandling af dyr. 

Retten i Volnyansky accepterede dog, at den mand, hun navngav, tydeligt havde været involveret i videoproduktionen. Derfor blev han også idømt en fængselsstraf. Han er dog kun blevet fængslet i fire år som medskyldig.

Foto: Privat

Desuden har de begge fået forbud mod at sælge eller distribuere billeder eller videoer i en periode på tre år.

Dommerens straf var faktisk hårdere, end hvad anklagerne krævede. Det skyldtes den store grusomhed, som blev udvist af den 25-årige kvinde, skriver lokale medier.