En lille dreng, der blev trukket efter sin mors bil, da hun forsøgte at efterlade ham, er død. Det skriver Daily Mirror.
Den 6-årige James Hutchinson fra Middletown i Ohio blev meldt savnet den 28. februar. Politiet iværksatte en eftersøgning, som flere lokale også deltog i.
Men yderligere afhøring af hans mor, 29-årige Brittany Gosney, afslørede at James var blevet dræbt få dage tidligere, hvorefter hans lig var blevet smidt i en flod.
Ifølge WHIOTV7 var hun blevet presset til at flygte fra familien af hendes kæreste, 42-årige James Hamilton.
I en rapport fremgår det, at Brittany forsøgte at køre væk fra børnene, men lille James greb fat i dørhåndtaget på bilen.
Sagens efterforskere fortalte ifølge Daily Mirror, at moren derefter 'trykkede speederen i bund forsøget at efterlade sin børn', hvorfor hun endte med at trække sin søn efter bilen. De fortæller også, at hun 'muligvis kørte ham over'.
Foto: Politi
"Brittany vendte bilen rundt for at se til James, og han var død," sagde efterforskerne også.
Moren satte derefter hendes to andre børn på hhv. 7 og 9 år ind i bilen, ligesom liget af James også blev lagt ind i bilen. Derefter kørte hun hjem.
I hjemmet blev liget af lille James opbevaret i et tomt lokale i huset, indtil Brittany og kæresten kørte til Ohio River, hvor de dumpede liget.
James' biologiske far, Lewis Hutchinson, har efterfølgende udtalt sig om den tragiske episode.
"Alt, hvad hun skulle have gjort, var at give ham til mig. Hun kunne have afleveret ham hos min søster," sagde han, og fortsatte:
"Jeg forstår ikke, hvad der driver nogen til at blive et sådant monster."
Både moren og hendes kæreste er nu tiltalt for flere forskellige forbrydelser, oplyser politiet.
Foto: Politi
James' lig er dog endnu ikke blevet fundet, da Ohio River i øjeblikket har for høj vandstand til, at man kan lede efter liget, skriver Daily Mirror.
"Brittany Gosney, 29 år, er tiltalt for mord, usømmelig omgang med lig og manipulation med bevismateriale," lød det fra det lokale politi, som fulgte op:
"James Hamilton, 42 år, er tiltalt for usømmelig omgang med lig og manipulation med bevismateriale. De to andre børn i husstanden er blevet fjernet fra hjemmet."