Mor til 4 kan ikke betale mandens lægeregninger - får et chok, da kunde forlader restaurant

Marie Milling

412 uger siden

|

27/11/2016
Jessica kæmper med arbejde, fire børn, der alle er under seks år, og en mand på hospitalet. Så møder hun en dag en fremmed.

Dagens topnyheder

Mange mennesker oplever at være pressede i det daglige på grund af de mange gøremål, der er i den moderne verden.

Få har dog så meget at se til som Jessica Reboredo. Hun er mor til fire børn, der ikke er fyldt seks år endnu.

Desuden har hun et arbejde som tjener, samtidig med at hendes mand Robert Reboredo ligger  indlagt på hospitalet, ramt af testikelkræft.

Men pressede Jessica Reboredo skulle vise sig at få hjælp fra en uventet side.

Moren arbejder i en restaurant, som serverer chiliretter, i den glitrende by Las Vegas.

På en af hendes vagter kommer der en dag en gruppe af mennesker ind og sætter sig.

Hun fortæller dem om hendes historie, og de føler allesammen med den unge mor.

Hvad Jessica Reboredo ikke ved er, at de fremmede faktisk er med i et TV-program, som overrasker folk ved at give dem den hjælp, de har brug for.

TV-programmet, som hedder ‘Suprise Squad’ (Oversat: Overraskelsesbanden, red.), er blevet kontaktet af familiens ven Kim, som vil hjælpe til.

Da medlemmerne af programmet, som Reboredo tror er almindelige kunder, forlader bordet, har de alle efterladt betragteligt med drikkepenge.

En efterlader 200 dollars, en anden 300, en tredje 500, og den sidste giver 1000 dollars.

Her er tårerne allerede ved at pible frem fra Jessica Reboredos øjenkroge. Hun har ikke været i stand til at dække mandens regninger.

Men hvis hun troede, det var enden på overraskelserne, kan hun godt tro om igen.

Programmets vært dukker nemlig op med en check på 10.000 dollars (over 70.000 danske kroner) til moren.

Hun modtager desuden en bil, så hun nemt kan tilbagelægge de timer på vejen, som det kræver for at besøge manden på hospitalet. 

Udover de store gaver kender folk nu også til familiens kvaler fra TV-programmet, og det har derfor været nemmere at samle penge ind til de mange lægeregninger.

Jessica Reboredo har formået, at holde humøret oppe i de svære tider.

- Min ting er, at man altid skal holde hovedet højt og smile, for når du bliver ved med at smile, skal du nok klare dig, siger hun.