Mor og handicappet søn tog i Disneyland: I bilens forrude ventede en ubehagelig besked

Julie Møller

170 uger siden

|

20/09/2021
Udland
Foto: Privat.
Foto: Privat.
Tricia Proefrock har valgt at dele sin historie, da hun håber, at det kan være med til, at folk vil være lidt mere tolerante i fremtiden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En hyggelig tur i Disneyland i Florida fik en kedelig afslutning for en amerikansk familie.

Det skriver Fox 35 News. 

Sammen med sin 13-årige søn Mason besøgte Tricia Proefrock forlystelsesparken i starten af september. På grund af et handicap bruger Mason en kørestol, og Tricia forklarer, at familiens store bil optog to pladser - vel at mærke parkeringspladser afmærket med et kørestolssymbol. 

Tricia tilføjer, at hun ikke er glad ved tanken om at optage to pladser, men eftersom der skal være plads til en rampe til kørestolen, så er hun nødt til det. Samtidig har ansatte hos Disneyland tidligere sagt god for det, forklarer hun. 

Da mor og søn vendte tilbage til parkeringspladsen efter en dejlig dag i Disneyland, ventede en ubehagelig seddel i forruden. 

Ved første øjekast kunne det ligne en parkeringsbøde, men ifølge Tricia Proefrock var afsenderen ikke en parkeringsvagt, men derimod en anden besøgende. 

"Dette er ikke en bøde, men hvis det stod til mig, ville du modtage to. På grund af dit tykhovedede, hensynsløse, dårlige forsøg på en parkering, har du optaget plads nok til 20 muldyr, to elefanter, en ged og en gruppe af pygmæer,” stod der skrevet på sedlen, som fortsatte:

"Grunden til, at jeg giver dig denne sedlen, er så du i fremtiden måske tænker på andre end dig selv. Desuden kan jeg ikke lide dominerende, egoistiske eller snæversynede chauffører, og du passer højst sandsynligt ind i en af ​​disse kategorier."

I bilens forruden ventede en ubehagelig besked. Foto: Privat.

Tricia Proefrock har valgt at dele historien, da hun håber, at det kan være med til, at folk vil være lidt mere tolerante. Ikke mindst er hun også trist over, at en fremmede person på baggrund af en parkering valgte at skrive sådan en besked.