Mor kæmpede for at redde ham: 3-årig dreng bidt ihjel af hunde

Nicolai Busekist

196 uger siden

|

20/03/2021
Udland
Foto: Privat/Instagram
Foto: Privat/Instagram
En mor kæmpede med alt, hvad hun havde, for at redde sin treårige søns liv, da naboens hunde gik til angreb.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tirsdag mistede en blot treårig dreng livet for øjnene af sin mor, da naboens to pitbulls gik til angreb på drengen. Den lille dreng, der hed Aziz, legede i familiens baghave i New Jersey, da tragedien skete.

De to hunde, der bor på en ejendom lige bag familiens have, pressede sig igennem det hegn, der skiller de to grunde fra hinanden. Da de kom ind på grunden, begyndte de deres fatale angreb. Det skriver The Sun. 

Moren skyndte sig hen til sin blot treårige søn, hvor hun forsøgte at få hundene væk fra ham. 

Imens moren fortsat stod i en kamp om liv og død med de to hunde, skyndte Aziz' 10-årige storebror sig at ringe efter en ambulance.

Foto: Privat/Instagram

Da ambulancen dukkede op, havde både Aziz og hans mor fået slemme skader. Værst gik det udover lille Aziz, der straks blev fløjet til hospitalet. Desværre var der ikke noget at gøre, hvorfor han få timer senere døde af sine kvæstelser.  

Desuden er hans mor fortsat indlagt på hospitalet i kritisk tilstand, da hun også pådrog sig slemme skader under angrebet. 

"Den unge mor kæmpede med alt, hvad hun havde for at redde den lille dreng. På trods af hendes indsats for at redde sønnen, var hans skader for slemme - selv med hjælp fra ambulancepersonalet. Lille Aziz kunne ikke reddes," står der på en GoFundMe-side, der er oprettet for at indsamle penge til familien til Aziz.

Foto: Privat/Instagram

"Aziz' mor kæmper stadig for sit liv og vil aldrig komme sig over de ar, som hun nu må leve med," står der også i teksten. 

Et kamerahold fra CBS-NY filmede Aziz' far, da han onsdag aften kom tilbage til huset i New Jersey. Som noget af det første, han så, lå sønnens røde sko i døren, hvilket fik ham til at bryde sammen i gråd.

Efter den forfærdelige tragedie, er der flere folk i nabolaget, der har forklaret til lokale medier, at der var mange problemer med de to hunde – og at det ikke var første gang, de gik til angreb.