Legetøj er ofte populært hos børn, særligt den form for legetøj der kan sige lyde.
En mor har dog vist sig ikke at være specielt begejstret for den legetøjstelefon, som hendes lille søn fik fra sin bedstemor. Det skyldes nemlig de ting, som fjernbetjeningen fortæller, når man trykker på nogle knapper.
Ashley Lynns mor gav sit 9 måneder gamle barnebarn en legetøjsfjernbetjening med mange knapper på. Når man trykker på en knap, vil fjernbetjeningen lave lyde eller sige noget.
Moren fik dog et chok, da det viste sig, at legetøjsfjernbetjeningen pludselig begyndte at fortælle jokes, jokes som langt fra var passende til et lille barn.
Da Ashley trykkede på en knap, lød denne joke eksempelvis:
"Påskeharen, en ærlig advokat, julemanden og en fulderik finder en $50-seddel. Kan du gætte hvem der får lov til at bheolde den? Det er selvfølgelig fulderikken, da de andre tre ikke eksisterer," lød det.
Ifølge Ashley var nogle af jokesene også seksuelle, og hun kontaktede butikken hun havde købt legetøjet i, for at få en forklaring.
Walmart vendte efterfølgende tilbage til hende og fortalte, at de havde sat en undersøgelse i gang, og at legetøjet ikke ville blive solgt længere.
Du kan se Ashley i videoen herunder, hvor hun viser, hvad legetøjet blandt andet siger af upassende ting.