ALDI’s danske eventyr lakker så småt mod enden.
Og det tilgodeser kunderne, der i ALDI i Albertslund kan se frem til at spare op til 70% på alle varer i butikkens sidste åbningsuge.
Det oplyser de i en pressemeddelelse.
Og man må sige, at det falder på et tørt sted, i en tid hvor danskerne unægteligt kæmper med at få enderne til at hænge sammen.
Butikken har sidste åbningsdags torsdag den 19. januar 2023, hvorfor du fra fredag den 13. januar kan komme og gøre et kup.
Tilbuddet gælder både dagligvarer og al non-food, eksempelvis køkkenudstyr, tøj og boligtekstiler.
Hvor længe tør du vente?
Ophørsudsalget starter fredag d. 13. januar med minus 30 % på alle varer i hele weekenden. Mandag og tirsdag er der halv pris på alt, og i butikkens sidste åbningsdage onsdag og torsdag er der 70 % rabat, så længe lager haves. Rabatten fratrækkes ved kassen, og varer købt under ophørsudsalg kan ikke returneres.
Der vil ikke være fuldt sortiment i butikken i den sidste uge, og tilbud fra Aldis ugentlige tilbudsavis gælder ikke i butikker med ophørsudsalg.
*Følgende varegrupper gives der ikke rabat på: Tobak, modermælkserstatning, håndkøbsmedicin, magasiner og aviser. Der betales fuld pant på drikkevarer.
ALDI åbnede den første danske butik i 1977 som den første discountkæde i Danmark. Men efter 45 år siger Danmarks første discountkæde nu farvel.
Men størstedelen af Aldis butikker er fortsat åbne lidt endnu. Se adresse og åbningstider for alle butikker på aldi.dk/find-butik og læs mere om vores ophørsudsalg på aldi.dk/ophoers_udsalg.
De er nemlig langtfra den eneste butik, som kommer til at køre ophørsudsalg - men det er endnu uvist hvilke butikker og hvilke tilbud der kommer.