Mor efterlod sin søn i bilen: Nu skal hun i fængsel i 20 år

Julie Møller

217 uger siden

|

21/10/2020
Udland
Caleb blev kun 2 år. Foto: Facebook.com
Caleb blev kun 2 år. Foto: Facebook.com
En mor har fået en fængselsdom på 20 år, efter hun efterlod sin 2-årige søn i bilen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

14 timer.

Så længe sad 2-årige Caleb Hopkins i en bil, mens hans mor, 21-årige Ashley Howard festede og efterfølgende sov tømmermændene ud. 

Ashley Howard blev idømt 20 års fængsel for uagtsomt drab på hendes søn Caleb, da han ikke overlevede de 14 timer i bilen. Det skriver News. Ashley Howard, der kommer fra delstaten Montana i USA, blev blev fundet skyldig i at have forårsaget Calebs død af en jury i august, efter at hun efterlod ham i sin bil natten over og langt ud på eftermiddagen den følgende dag, mens hun deltog i en fest og efterfølgende faldt i søvn.

Caleb blev kun 2 år. Foto: Facebook.com

Episoden fandt sted den 25. Juni, 2018, og Ashley Howard skulle angiveligt have afvist et tilbud fra sin kæreste på det tidspunkt. Han tilbød at køre Ashley og sønnen hjem, men det havde den unge mor ikke lyst til. I stedet valgte hun at overnatte til festen, og hun vågnede først ved 13.00 tiden næste dag.  

Kørte Caleb på hospitalet

På det tidspunkt havde Caleb tilbragt otte af de 14 timer inde i bilen i direkte sollys, blev der forklaret i retten. Da Howard vendte tilbage til bilen, opdagede hun Caleb inde i bilen, hvor han var pakket inde i et tæppe, og herefter skyndte hun sig til hospitalet med ham. Her kunne lægerne konstatere, at Caleb havde en temperatur på 41 °C, og han døde på hospitalet to dage senere på grund af de skader, som overophedningen havde forårsaget. 

I retten fortalte Calebs far, John Howard, at han kendte til mindst tre andre episoden, hvor Ashley Howard havde efterladt deres søn i en bil alene.

Ashley Howard blev idømt 20 års fængsel for uagtsomt drab på hendes søn Caleb. Foto: Dawson County Sheriff's Department

Ashley Howards advokat, Victor Bunitsky, fortalte i retten, at Ashley kun var 19 år, da den tragiske hændelse fandt sted, og derudover kæmpede hun med alkoholproblemer på daværende tidspunkt.

”Hendes hjerne var ikke fuldt udviklet, og hun tog en dum beslutning,” argumenterede han. 

I en erklæring til dommeren sagde Ashley, at hun elskede Caleb og hævdede, at hun ikke havde haft nok støtte fra omverdenen, da han døde. 

“Jeg kæmper med at sige, at jeg dræbte min søn. Ingen vil være grunden til, at deres søn ikke længere er her. Jeg savner ham hver dag. Jeg ved, at jeg altid vil elske min søn, og jeg vil altid savne ham, ”sagde hun i retten.

Men påstanden om, at den unge mor manglede hjælp, den afviste Calebs bedstemor Marsha Hopkins.

”Du bliver nødt til at leve med det faktum, at du alene dræbte Caleb. Tror jeg, at du gjorde det med vilje? Nej. Tror jeg, at du kunne have forhindret det? Absolut. Du vidste, hvad der ske, hvis du efterlod ham i bilen, og du tog det valg, ”udtalte Marsha Hopkins i retten.

Dommeren i sagen, Elizabeth Best, lagde vægt på, at Ashley Howard havde brug for "alvorlig og løbende behandling", mens hun var i fængsel. Ashley Howard har fået en dom på 20 år, hvor hun vil være berettiget til prøveløsladelse om 10 år, ifølge News.