Mor deler hjerteskærende Halloween-billede af sin søn: Klassekammeraterne kaldte hans kostume for 'åndssvagt'

Nicolai Busekist

164 uger siden

|

31/10/2021
Udland
Foto: Facebook
Foto: Facebook
En mor har delt et hjerteskærende opslag på Facebook, hvori hun beskriver, hvordan hendes søn er blevet mobbet med sit kostume.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 10-årig dreng, der blev hånet for sit Tony Stark-kostume (fra Iron Man, red.), har vakt glæde verden over, efter han besluttede at ignorere sine mobbere og tage sit kostume på til skolens Halloween-fest.

45-årige Jill Struckman fra Missouri i USA delte i sidste uge en række billeder af sin søn Evan, hvor han stolt viser sit kostume frem. Den 10-årige dreng havde klædt sig ud som Tony Stark, som spilles af skuespiller Robert Downey Jr. i Iron Man-filmene.

Senere afslørede hun i et hjerteskærende opfølgende opslag, at hendes søn ringede grædende fra skolen, fordi en række børn havde fortalt ham, at han så 'åndssvag' ud i sit kostume. Det skriver Daily Mail.

Foto: Facebook

Tidligere samme dag strålede Evan af selvtillid, da han poserede foran familiens hjem i sit Tony Stark-kostume, som han endda havde fuldendt med skæg og solbriller.

Han følte sig dog straks flov og usikker på sig selv, da han fik at vide, at han så dum ud, og at andre ville gøre grin med ham.

Jill forklarede på Facebook, at hun fik et opkald fra Evan cirka 20 minutter efter, at han havde taget bussen. Hun forklarede også, at de børn, der mobbede ham med hans kostume, ikke engang havde klædt sig ud til festen.

Foto: Facebook

"Evan kom i skole og gik straks på toilettet og vaskede sit ansigt. Da han ringede, græd han og var så såret, at han ikke engang ønskede at blive til festen," skrev Jill på Facebook.

Moren, der hentede sin søn fra skole, delte et billede af ham, hvor han sad på bagsædet af bilen, hvor man kan se, at skægget er vasket af, håret er rodet og øjnene er røde af gråd.

Foto: Facebook

"Sådan ser min lille Tony Stark ud nu. Vi har begge røde øjne af gråd og er på vej ud for at finde en is. Børn skal forstå, at ORD gør ondt," skrev hun.

Hun fortalte til Today, at Evan blev ved med at undskylde til hende i bilen, fordi han havde fjernet sin makeup på skolen.

"Han blev ved med at sige: 'Vi arbejdede så hårdt på det'. Han tænkte virkelig på, hvordan jeg havde det, hvilket fortæller meget om ham," lød det fra Jill.

Foto: Facebook

Men historien har en lykkelig slutning. Da Jill tog Evan med på Starbucks, talte de om hans følelser. Her besluttede han, at han ikke ville gå glip af festen. De stoppede derhjemme for at fikse hans kostume, og så kørte hun ham tilbage til skolen.

"Han var lidt bange for at tage tilbage til skolen. Men han havde en god dag resten af dagen. Og han var så stolt af sig selv. Det var afgjort et afgørende øjeblik i hans liv. Hvis han ikke var taget tilbage, ville det havde ødelagt hans selvtillid," sagde Jill til Today.

Hun tilføjede på Facebook, at de har modtaget støttende beskeder fra personer i hele verden, herunder fra både Egypten, Mexico og Filippinerne.

Foto: Facebook

"Mange tak for alle de søde ord (og tilbud om at banke 10-årige), lol. Jeg sætter pris på jer alle," skrev hun.