Melissa tog til Tyrkiet for at få en skønhedsoperation: Det endte med at koste hende livet

Nicolai Steinicke

66 uger siden

|

13/09/2023
Udland
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Melissa endte med at miste livet som følge af komplikationer fra hendes operation.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Melissa Kerr fra Gorleston i Norfolk i Storbritannien rejste til et privathospital i Istanbul for at operere sin bagdel i 2019, skriver BBC.

Hun skulle have et brasiliansk numseløft, som ifølge Aleris går ud på at suge fedt ud fra andre steder på kroppen, som derefter sprøjtes ind i numsen.

Kerr døde på hospitalet samme dag, hun blev opereret.

I denne uge blev der afholdt en høring i byen Norwich, hvor retsmedicinere delte nye oplysninger om omstændighederne omkring operationen. De har også konkluderet om dødsårsagen.

Fik for lidt information

De fastslår, at Kerr døde, efter at injiceret fedt trængte ind i en vene (blodkar), rejste og blokerede lungearterien. Dette førte til hendes død af en blodprop i hendes lunger.

De konkluderede også, at Kerr fik begrænset information om risici og dødelighed forbundet med operationen.

Jacqueline Lake, retsmedicineren med hovedansvaret for efterforskningen, konkluderede, at Kerr døde som følge af den kosmetiske procedure, rapporterer The Guardian.

Samtidig udtrykker Lake bekymring over folk, der rejser til udlandet til kosmetisk kirurgi.

- Vi har sendt en international advarsel ud til kirurger om den høje dødelighed, der er forbundet med dette indgreb. Jeg er bekymret for, at patienter ikke bliver gjort opmærksomme på de risici eller dødelighed, der er forbundet med en sådan operation, siger Lake.

Efterforskningen af ​​sagen så en række beskeder mellem Kerr og en ansat på privathospitalet, før hun rejste til Tyrkiet. Der betalte hun 3.200 pund kontant for operationen, hvilket svarer til 27.600 kroner.

I en tidligere erklæring sagde Kerrs familie, at de var knuste over tabet. De håber, at folk vil overveje, hvad de er ved at gøre, før de rejser til Tyrkiet for kosmetisk kirurgi.