McDonald's-ansat med foruroligende udmelding om deres jordbær-milkshakes

Nicolai Busekist

124 uger siden

|

07/08/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Bestiller du en jordbær-milkshake, når du er forbi McDonald's, får du måske ikke, hvad du havde forventet at få.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du troede, at der stod en McDonald's-ansat i køkkenet og snittede friske jordbær til deres milkshakes og smoothies, så bliver du skuffet.

Det er der nemlig en ansat på en af fastfoodkædens restauranter, der har afsløret. Den ansatte har i en video på TikTok afsløret, hvad der egentlig bliver brugt til at lave en smoothie med jordbær og banan – og det ikke, hvad du regner med.

TikTok-bruger og McDonald's-ansatte Heydi Macias har delt en video på det sociale medie, som hun starter ud med: "Her er, hvad du faktisk spiser på McDonald's."

Herefter viser hun, hvordan hun trykker på en række knapper på en maskine, indtil hun har lavet den rette smagsindstilling. Dernæst placerer hun en plastikkop i maskinen og filmer, hvad der sendes ned i den.

Halvdelen af koppen bliver fyldt med en tyk, lyserød sirup, mens den anden halvdel er fyld med en cremet, hvid væske. Dernæst bliver der sendt en håndfuld knust is ned i koppen.

Når det er gjort, så trykker hun på 'Blend'-knappen, hvilket får maskinen til at blande de forskellige ingredienser sammen. Interessant nok er der ingen friskskårne jordbær eller bananer i syne.

Kommentarfeltet under Heydis video er fyldt med folk, der er underholdt af at finde ud af, hvad der egentlig er i McDonald's-smoothies. Mange af dem er dog ikke specielt chokerede

"Jeg håber ikke, at du troede, at en fastfoodrestaurant ville skære frisk frugt til din smoothie," er der en bruger, der har skrevet, mens en anden har skrevet:

"Hvad?! Mener du, at McDonald's ikke skærer frisk frugt til hver smoothie?"

"Det drikker jeg aldrig igen," har en tredje skrevet, som tilsyneladende ikke kommer til at bestille smoothie på McDonald's næste gang.

"Ingen af os troede, at I stod ude bagved og skar jordbær i skiver," skrev en fjerde.

"Wow, virkelig? Jeg troede, at det blev pukket fra et jordbær-banan-smoothie-træ," lød det fra en femte.

"Ingen af os troede, det var en ernæringsbar," skrev en sjette bruger.