Max fik tilsendt chokerende Facebook-besked, da han skulle af med sin sofa: Nu går beskeden verden rundt

Mathias Busekist

29 uger siden

|

29/05/2024
Udland
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Det er ikke altid nemt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En mand har delt et screenshot af en besked, han fik tilsendt via Facebook Marketplace. Men hvad værre er, at han ikke er den eneste, der har fået samme chokerende besked.

Max - der skriver under X-brugernavnet @Juicewag - delte sit screenshot af den besked, som han havde fået via Facebook Marketplace, idet han ville af med en sofa.

Det skriver Mirror.

"Jeg prøvede at komme af med en sofa og blev mødt af denne meget 'normale' besked," skriver han, hvorefter han henviser til screenshottet af den chokerende besked:

"Hej Max! Er sofaen stadig ledig? Er der drink- eller sædpletter på? Jeg er nødt til at spørge. Jeg håber på en god historie, hvis det er tilfældet! Ellers ser det ud til at være en solid, behagelig sofa."

Og siden opslaget fik så meget opmærksomhed, blev sofaen lige pludselig en meget eftertragtet vare.

"Det her er eksploderet. Kom og tag sofaen - der er ingen pletter - og jeg smider noget øl og en smule vodka, jeg har tilbage, med."

I takt med, at Max' opslag kom ud til flere og flere mennesker, er det kommet frem, at den besked, som vedkommende sendte til Max, er blevet sendt ud til flere mennesker end først antaget.

Blandt andet til en kvinde, som blot ønskede at sælge en stol:

"Det ser ud til at være en stabil stol. Har du aldrig haft det sjovt i den? Det er en skam - for det giver karakter! Men det betyder, at du er et bedre menneske end mig," skrev vedkommende.

En tredje meldte ind med følgende:

"Jeg solgte et tæppe for et par måneder siden i Chicago og fik den samme besked. Jeg tror, at denne fyr er ude efter sædfarvede møbler," skriver vedkommende, efterfulgt af en emoji, der græder af grin, mens en fjerde skriver:

"Det er faktisk sindssygt, at jeg for 10 år siden gav en sofa væk og også fik en besked som denne. Hvad sker der?"

Max understreger, at han ikke svarede på beskeden, men i stedet "straks blokerede" vedkommende.