Mand smittede 78 personer, nu har Kina et nyt epicenter for covid-19

Jakob A. Overgaard

243 uger siden

|

27/04/2020
Udland
Harbin er det nye epicenter i Kina. Foto: Shutterstock
Harbin er det nye epicenter i Kina. Foto: Shutterstock
En kinesisk mand smittede 78 andre og satte dermed gang i en helt ny smittekæde i den kinesiske by Harbin. Det bekræftes af flere medier verdenen over.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I den nordlige kinesiske provins Heilongjiang, har en mand tilsyneladende inficeret 78 mennesker og dermed startedt en helt ny smittekæde for coronavirus. Dermed bliver byen Harbin kinas nye epicenter for sygdommen i Kina, efter Wuhan har fået kontrol over smitten.

Heilongjiang er en kinesisk provins med omkring 38 millioner indbyggere. Provinsen grænser op mod Rusland. Nu kæmper provinsen med et nyt udbrud af covid-19. Provinsen har allerede i onsdags begrænset indgange til regionen for at inddæmme spredningen af ​​den meget smitsomme sygdom.

Storby med 10 millioner indbyggere lukkes ned

Harbin, der er hovedstaden i Heilongjiang-provinsen med 10 millioner indbyggere, har ifølge lokale medier forbudt unødvendig udgang i byen. Lokale myndigheder har beordret, at alle borgere, der kommer fra områder med smitte isoleres. Det mistænkes, at det særligt er borgere, der ankommer fra Rusland, der bærer smitten videre. 

"Alle bekræftede sager, mistænkelige sager, nære kontakter fra asymptomatiske mennesker og nære kontaktpersoner skal sættes i karantæne og testes," har bystyret ifølge Reuters udtalt.

Alle det kommer ind i provinsen sættes i 28 dages karantæne. 

87-årig smittede 78 personer

Patient nul i Harbin er den 87 år gamle Chen. 

Chen har i alt inficeret 78 mennesker, hvoraf 55 har haft milde eller svære symptomer og 23 asymptomatiske.

De smittede er hovedsageligt familiemedlemmer, læger og sygeplejersker, har sundhedsembedsmænd udtalt.

Foruden Harbin har byen Mudanjiang, i samme provins, to nye bekræftede tilfælde af covid-19.