Kosmetisk kirurgi bliver stadig mere populært, efterhånden som flere ønsker at ændre deres udseende.
Derfor skal det heller ikke være nogen hemmelighed, at mange folk har ændret deres syn på kosmetisk kirurgi i løbet af de seneste år. Flere og flere er nemlig begyndt at være mere åbne omkring det.
Dog har en mands bemærkelsesværdige makeover efterladt en lang række brugere på de sociale medier helt målløse, hvilket har givet ham tilnavnet 'Benjamin Button'.
Manden gennemgik en række operationer på Este Istanbul i Tyrkiet med det formål at opnå et mere ungdommeligt udseende. Resultatet er intet mindre end opsigtsvækkende, og nogle hævder, at han ser hele 40 år yngre ud.
Este Istanbul delte de dramatiske før- og efterbilleder på deres Instagram-profil, der viser forvandlingen fra en rynket, gråhåret mand til en blond fitnessentusiast.
"Utrolig forvandling! Vores patient har opnået et fantastisk nyt look efter en ansigtsløftning, halsløft, øjenlågskirurgi på øvre og nedre øjenlåg, hårtransplantation og næsekorrektion," skrev klinikken som tekst til deres opslag.
"Disse kombinerede indgreb har forbedret ansigtets konturer, forynget øjenområdet og skabt harmoni i næsens struktur."
"Vi har fremhævet patientens naturlige skønhed, hvilket har resulteret i et mere friskt og ungdommeligt udseende. "Hver eneste detaljer er blevet nøje overvejet for at sikre det mest naturlige resultat."
Opslaget fik på kort tid mere end 2.000 likes, og mange udtrykte deres forbløffelse over mandens forvandling.
En person kommenterede, at operationen havde 'ændret mandens liv', mens en anden for sjov skrev: "Jeg vidste ikke, at 'Benjamin Button' var en 'sand' historie."
"Det lader til, at ungdommens kilde er i Tyrkiet," skrev en tredje, hvorefter en fjerde udbrød: "Han ser 40 år yngre ud."
Men ikke alle blev revet med af de rosende ord - nogle mente, at manden så lige så stilfuld ud før operationen.
Det vidner også om, at det ikke er alle, der ser kirurgi som svaret. Derimod mener mange, at man bør acceptere, at man bliver ældre, da det er en naturlig del af livet.
Ikke desto mindre er der tale om en forvandling, der med al tydelighed viser, at man kan ændre sit udseende helt og aldeles, hvis blot man er villig til at betale for det. Manden er nemlig nærmest ikke til at kende på billederne efter forvandlingen.