Mand blev stoppet med kokainposer bundet om sin penis: Hans forklaring er utrolig

Mathias Madsen

151 uger siden

|

25/12/2021
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En amerikansk mand er blevet stoppet af politiet, som senere fandt to poser med narkotika bundet fast rundt om mandens penis. Hans forklaring troede betjentene dog ikke helt på.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ladbible skriver, at nogle betjente i Florida i USA gjorde adskillige mærkværdige og ulovlige fund, da de standsede en mand i sin bil tidligt om morgenen i den amerikanske stat. 

Patrick Florence var ude at køre klokken 4 om morgenen i den amerikanske stat Florida. Han sad på passagersædet, da bilen blev stoppet, fordi en forbikørende patrulje havde opdaget, at bilen havde glemt at tænde sit lys. Lyset skulle dog vise sig at blive det mindste af Florences problemer.

Betjentene bragte nemlig køretøjet til standsning på grund af lyset men valgte også at undersøge bilen, hvor de fandt en håndpistol under det sæde, som Florence sad på.

Patrick Florence / Foto: Pinellas County Sheriff's Office

Florence nægtede at have nogen kendskab til pistolen, hvilket man må formode godt kan være sandt, da det formentlig ikke var hans bil, da han ikke var fører. Det næste fund betjentene gjorde, var dog lidt sværere at frasige sig ansvar fra.

Da politiet fandt pistolen valgte de nemlig at kropsvisitere Florence, og her fandt de to små poser bundet fast til mandens penis - den ene indeholdte kokain, og den anden indeholdte methamfetamin. Begge er ulovlige stoffer.

Ifølge betjenten Levi Blake nægtede Florence også, at de to poser med ulovligt narkotika var hans, men vis de så var, og hvordan de var havnet på hans penis, kunne han ikke forklare.

Florence er efterfølgende blevet sigtet både for besiddelse af ammunition, skydevåbnet under passagersædet, kokain og methamfetamin, og han er ifølge Fox News blevet varetægtsfængslet i Pinellas County fængsel. 

Selvom det måske lyder som et kreativt sted at gemme sin ulovlige narkotika, så er det langt fra første gang, at politiet oplever ulovlige stoffer, som er gemt i kønsdelene.

Tidligere i år i selvsamme stat, Florida, blev en mand kaldet Shaft Bang Adam arresteret, da politiet fandt narkotika under hans forhud. Det berettede lokale medier

Sidste år blev en britisk mand også anholdt i Bruxelles Lufthavn, fordi han forsøgte at smugle 127g kokain fra Jamaica ind i Belgien ved at gemme det i en falsk penis.