En influencer mener, at hun må være en af 'Guds favoritter', efter hun er blevet betalt mere end 5.000 kroner for at lave en bizar video til en af sine fans.
Minki Minna, der blandt andet har en stor følgerskare på det sociale medie TikTok, har også en profil, hvor hun sælger voksenindhold.
Det er på denne profil, at hun fik en henvendelse fra en mand, der havde en særlig anmodning til hende. Han ønskede at betale hende for at lave en video, hvori hun barberer sine armhuler, skriver Daily Star.
De fleste havde sandsynligvis bedt manden om at finde en anden til at lave videoen, men ikke Minki. Hun besluttede sig i stedet for at tage imod den store pose penge, og derfor også lave videoen til den pågældende mand.
Foto: TikTok
Efterfølgende har hun delt en video på TikTok, hvori hun spekulerer på, om hun på en eller anden vis er blevet velsignet, fordi hun er i stand til at tjene 'nemme penge'.
"Jeg spekulerer på, om Gud har favoritter, efter at en eller anden fyr på OF lige har betalt mig 5.000 kroner for at barbere mine armhuler," har hun skrev som tekst hen over den pågældende video.
Tilsynladende er Minki indstillet på at gøre lidt af hvert for sine fans, hvis bare betalingen er den rette. Det har hun selv hentydet til i teksten til videoen.
"Alt det og mere," har hun skrevet, og hentyder dermed, at det ikke er den eneste bizarre anmodning, som hun har valgt at imødekomme.
I kommentarsporet er der flere, der har givet udtryk for, at de ville ønske, at de havde lige så let ved at tjene penge. Andre har derimod blot givet hende ret i, at Gud har sine favoritter.
"Send ham venligst min vej," skrev en bruger, der også var klar på at lave en video til manden, hvis betalingen var den rette.
"Ja, det er sådan, det er. Gud vælger sine favoritter," lød det fra en anden.
"Omg. På ingen måde! Få dig de penge," skrev en tredje.
Der var naturligvis også andre, der mente, at hun ikke burde romantisere denne form for arbejde. Det skyldes, at det kan vise sig at være meget hårdt arbejde, hvis man vil have succes med det.
"Det her er sjovt, men det er ikke den type arbejde, du vil have. Jeg sværger på, at de skal arbejde hårdere end nogen med et fuldtidsjob," lød det fra en bruger.