- De havde meget lange knive og begyndte at råbe om Allah. Så råbte de Islam, Islam, Islam. Som en idiot råbte jeg tilbage. Så tog jeg et par skridt tilbage og råbte; Fuck jer, jeg er Millwall, og så gik de til angreb på mig, fortæller den 47-årige Roy Larner og fan af fodboldklubben Millwall FC til The Sun.
Den modige og lettere dumdristige fodboldfan var på pub med sine venner, da de islamistiske terrorister pludselig bragede ind ad døren med macheter i hænderne. Roy Larner har nu fået tilnavnet Løven fra London Bridge efter han stod op imod gerningsmændene og blev ramt af otte knivstik, inden de stak af.
Roy Larner fortæller, at han stillede sig instiktivt op foran gerningsmændene, mens folk omkring ham løb væk eller om i baglokalet.
- Det var det dummeste, jeg kunne gøre, da de var tre mand imod én. Heldigvis ramte de mig ikke særligt godt, ellers havde jeg været død nu, fortæller han til The Sun.
Den engelske avis har også interviewet hans mor, der fortæller, at det er typisk hendes søn, der er frygtløs og aldrig bakker ud fra en kamp uanset, om han bliver mødt af en kniv eller en pistol.
Andre øjenvider på baren Black & Blue kan fortælle om panik, larm og kaos, da terroristerne ville ind i lokale. Dørmanden forsøgte at holde dem ude, men til sidst fik de hamret døren ind, men stak af igen, da politiets sirener nærmede sig. Løven fra London Bridge, allerede i smerter fra knivsår, fulgte efter dem ude på gaden, hvor de stak af og tog benene på nakken, som han fortæller.
(Artiklen forsætter under billeder)
- Så hørte jeg pludselig skud, og så lå alle tre mænd på jorden. Det var først, da jeg var kommet uden for, og jeg blev mødt af politiet, at jeg indså, at jeg var slemt tilredt og var blevet skåret på hele kroppen, siger han til avisen.
Roy Larner blev kørt på hospitalet, og søndag var hans tilstand ikke længere kritisk. Nu hyldes den inkarnerede Millwall-fan på sociale medier. Simon Willoughby, en af Roy Larners gamle venner skriver:
- Da terrorister angreb, gik han op og satte sig imod og reddede samtidig en anden persons liv. Ved at gøre det, blev han stukket i hovedet, i nakken, ryggen, bag til og foran og han blev skåret i alle fingre. #Legend.
(Artiklen forsætter under billeder)
Flere bekendte, venner og ubekendte stemmer i med lignende hyldester. Et par af hans venner mødte op på hospitalsstuen med en guide til, hvordan man lærer at løbe. Bare lige til en anden gang.