Lille dreng gav alle sine penge til hjemløs: Så skete der noget fantastisk

Henrik Rothenbücher

71 uger siden

|

10/08/2023
Udland
Foto: Facebook
Foto: Facebook
En femårig dreng skabte en smuk kædereaktion, da han valgte at give alle sine penge til en hjemløs mand.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En mand ved navn Justice Smith har på Facebook delt et opslag, som har fået tusindvis af 'likes' og kommentarer og er blevet delt hundredevis af gange, og man forstår godt hvorfor. 

Det er nemlig svært at læse opslaget uden at fælde en lille tåre.

I opslaget forklarer Justice, hvordan hans femårige søn gjorde noget, som skabte en kædereaktion af vidunderlige handlinger. 

"Da vores [...] femårige og jeg kom tilbage fra tandlægen, så vi en hjemløs mand i midterrabatten. Jeg ville give ham penge, men jeg havde ingen kontanter på mig, så jeg nikkede bare og vinkede til ham med et smil," starter opslaget, som fortsætter: 

"Vores søn, Justus Mateo, lagde også mærke til manden."

Justus og hans far, Justice / Foto: Facebook

Herefter kan man læse, hvordan Justus ikke havde tænkt sig at lade den hjemløse mand i stikken. 

"Uopfordret insisterede han [red. Justus] på, at jeg gav manden de 30 cent [2,20 kroner], som han havde i sin lomme. Det var næsten som om, han havde hørt mine tanker [...]," forklarer Justice i opslaget, hvor man desuden kan læse, at faren valgte at give småpengene til den hjemløse mand med ordene: 

"Jeg er ked af det [...], jeg har ingen kontanter på mig, men min søn bagi [bilen] vil gerne give dig alt, han har lige nu. Han er lige blevet 5 [år]!"

"Og oh Gud. Smilet på den mands ansigt lyste hele vejkrydset OP, og han sagde til Justus: 'Gud velsigne dig lille mand! Tusind tak'," står der i opslaget, som fortsætter:

"Vores søns ægte og oprigtige, venlige handling skabte også en kædereaktion bag os, EFTER at lyset blev grønt i myldretiden - og det var ikke en kædereaktion af folk, der utålmodigt dyttede med hornet!"

I opslaget kan man læse, hvordan Justus' oprigtige handling fik massevis af bilister bag faren og sønnen til at sænke farten og give den hjemløse mand penge, før de kørte videre gennem krydset. 

"Antallet af folk, der rullede vinduet ned i sidste sekund [...] for at give til denne mand, var simpelthen utroligt. [...] Hvem havde troet, at det skulle være vores femårige, der skulle starte en velsignelse??" står der desuden i opslaget, som slutter: 

"Det eneste, der matchede klarheden af den fremmedes smil efter det øjeblik, var Solen, og endnu mere end det; det større smil på vores 'baby'-drengs ansigt!! [...] Jeg er taknemmelig for, at han har min kones hjerte."

Opslaget, som kan læses i sin fulde længde på engelsk herunder, blev delt i oktober 2021, men historien er stadig lige så smuk, som den var dengang.