LIGE NU: Kharkiv ramt af massivt raketangreb: Flere døde

Henrik Rothenbücher

146 uger siden

|

28/02/2022
Udland
Dette billede er fra i går. D. Foto: Sergey Bobok/AFP/Ritzau Scanpix
Dette billede er fra i går. D. Foto: Sergey Bobok/AFP/Ritzau Scanpix
Dusinvis af mennesker er døde efter et raketangreb fra russerne mod Ukraines næststørste by, Kharkiv, og flere hundrede er blevet såret.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den næststørste ukrainske by, Kharkiv, er netop blevet ramt af et større bombardement, der har kostet flere mennesker livet, mens flere hundrede er blevet såret.

Meldingen kommer på Facebook fra Ukraines indenrigsminister Anton Herashchenko, der fortæller følgende:

“Kharkiv er netop blevet massivt angrebet af raketter. Dusinvis af døde og hundredvis sårede,” lyder det fra indenrigsministeren på Facebook.

Videoer florerer på sociale medier fra byen Kharkiv, hvor man kan se et raket bombardement mod den store by, der har 1.4 millioner indbyggere. Herover kan du blandt andet se en af de videoer, som rådgiveren til indenrigsministeren har delt.

Tidligt i morges forlød meldingen, at russerne havde overtaget Kharkiv, men den melding skød indenrigsministeren ned ganske kort efter.