Læge advarer mod trend på socialt medie:”De er ødelagt for evigt”

Julie Møller

217 uger siden

|

18/09/2020
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En trend blandt unge mennesker får læge til at slå alarm.

Dagens topnyheder

TikTok kan du oploade små videoer med musik og tekst, som alle med internetadgang kan se. Det er det hurtigst voksende sociale medie i verden, og har over 800 millioner aktive bruger.

På mediet er der løbende forskellige trends, der går igen i mange videoer, og nu er et ny fænomen kommet til. 

Det er meget simpelt, og det går ud på, at brugerne anvender en neglefil til at rette deres tænder til.

Det er både dumt og farligt, siger tandlæge og advarer nu mod at flere følger trenden, skriver Mirror. 

Det er meget skadeligt

Blandt andet har brugeren MiaDio lagt en video op, hvor hun filer sine tænder: ”Jeg skal file mine tænder med en neglefil, fordi de ikke er perfekte. Jeg har nogle ujævnheder, og vi har et stramt budget.”

En trend har bredt sig på TikTok, hvor brugerne anvender en neglefil til at rette deres tænder til. Foto: Screenshot TikTok.

Men selvom det måske kan få dine tænder til at se glattere ud, så kan det forårsage permanente skader.

Kami Hoss, der er chef hos The Super Dentists, forklarer, hvorfor det er en rigtig dum ide.

“Du får kun et sæt voksentænder, der skal vare hele livet. Hvis du kikser med en hjemmeklipning, så vil dit hår vokse ud igen, men din tandstruktur vil være ødelagt for altid, og de skader du kan forårsage kan ikke fikses igen,” siger han og tilføjer:

“Ved at file din tænder, kan du permanent beskadige din emalje - det hårde, ydre overfladelag på dine tænder. Uden den rette emaljetykkelse, der beskytter dine tænder, kan dine tænder blive udsat for overfølsomhed eller smerte, de bliver mere tilbøjelige til at udvikle huller, og de mister deres glans og hvide farve."

Det kan forårsage permanente skader, hvis du går i gang med at file din tænder. Foto: Shutterstock.com

Selvom det kan være en dyr omgang at gå til tandlægen, så anbefaler Kami Hoss, at man passer på sine tænder og vælger at opsøge fagfolk istedet for at gå i gang med neglefilen selv.