Kvinde tog sin søn til lægen 18 gange på en måned: Så giver lægerne den triste nyhed

Nicolai Steinicke

88 uger siden

|

11/04/2023
Udland
Foto: Brain Tumor Research
Foto: Brain Tumor Research
Ikke at blive hørt, når du har mistanke om, at dit eget barn har helbredsproblemer, er noget af det værste, forældre kan opleve.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

29-årige Tessa Crane måtte tage sin lille søn Oscar til lægen 18 gange, før hun blev taget alvorligt. Den lille dreng havde en hjernesvulst.

Da Tessa kæmpede en desperat kamp for at få lægerne til at undersøge Oscar ordentligt, blev hun simpelthen afvist som en nervøs førstegangsfødende. Lægen ordinerede angstdæmpende medicin til hende.

Som otte måneder gammel blev Oscar endelig diagnosticeret med et grad 2 choroid plexus papilloma og havde en ophobning af overskydende hjernevæske, kendt som hydrocephalus.

Mor Tessa deler sin historie for at øge bevidstheden om tilstanden hos børn.

“Oscar fik en dramatisk start på livet. Han blev taget seks uger for tidligt via kejsersnit, men var for det meste en blid og glad baby. Det ændrede sig brat, da han var omkring syv måneder gammel.”

“Han blev irritabel og kunne skrige uafbrudt. Hans hoved var hævet, hans øjne svulmede, og han kastede op, fortalte Oscars mor til Mirror om den pludselige ændring, der fik hende til at insistere på, at lægerne skulle undersøge hendes søn nøje.”

I løbet af den næste måned, efter ændringerne skete, tog Tessa sin søn til lægen 18 gange. Hun endte med at få en recept på angstdæmpende medicin, og det hele blev afvist som værende en nervøs mor.

“Oscars symptomer blev tilskrevet en virusinfektion, kolik og mit mentale helbred,” siger Tessa.

Hun nægtede at nøjes med dette, og fandt endelig en klinik, der stillede diagnosen inden for 30 minutter.

Efter kampen for at blive hørt som mor begyndte Oscars kamp for sundhed. I den første måned efter, at de blev diagnosticeret, skulle den lille baby gennemgå 11 hjerneoperationer. På et tidspunkt lagde lægerne ham i kunstigt koma i to uger. 

Oscar, der i dag er fem år, har fået permanent hjerneskade, samt autisme, forsinket udvikling og nedsat muskeludvikling som følge heraf.

På trods af at han led omfattende permanent skade, har den modige lille kriger kæmpet sig tilbage til et langt bedre helbred, end nogen ville have turdet håbe på, da han lå på intensivafdelingen på hospitalet.