Kvinde opdagede mands utroskab i bryllupsannonce

Julie Møller

225 uger siden

|

02/09/2020
Udland
Det var en bryllupsartikel i New York Times fra den 7. august i år, der afslørede, hvorfor Robert Palmer valgte at forlade Nikyta Moreno i 2017. Foto: Facebook.com
Det var en bryllupsartikel i New York Times fra den 7. august i år, der afslørede, hvorfor Robert Palmer valgte at forlade Nikyta Moreno i 2017. Foto: Facebook.com
Det var på en meget offentlig måde, at hun fandt ud af, at hendes mand havde været hende utro.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var noget af et chok for Nikyta Moreno, da hendes mand, på daværende tidspunkt, valgte at forlade hende.

Det skete i marts i 2017, og det var så chokerende for hende, at hun sad tilbage med en tvivl om, der måske var noget i vejen med ham, siden han pludselig ændrede sin personlighed så radikalt.

I et år nåede hun at være gift med fitness-iværksætteren Robert Palmer, før han valgte at stoppe forholdet. 

De var blevet gift i slutningen af 2015 ved en lille cermoni, og de var i gang med at planlægge en stor bryllupsfest, som skulle have fundet sted august 2017. De havde sågar vist bryllupstedet til deres mødre, men da de kom hjem fra visningen, kunne Nikyta Moreno fornemme, at noget var galt.

Han havde brug for plads

Robert Palmer forklarede, at han havde brug for plads, hvilket fik Nikyta Moreno til at pakke sin taske og bo ved en veninde i en uge. Det fortæller hun til News.com.

”Da jeg kom tilbage, sagde han, at han ønskede en skilsmisse. Det var som om, at alt lyset blev slukket. Han stoppede med at kommunikere med mig og nægtede at gå til terapi.”

Nikyta Moreno og Robert Palmer før bruddet i 2017. Foto: Facebook.com

”Selv hans familie, som jeg var tæt på, blev chokeret over vores opbrud. Han var min bedste ven, og hele mit liv blev ødelagt. Men jeg vidste, at noget andet var galt.”

Der gik tre år, før hun fandt ud af, hvad årsagen til deres brud var.

Læste det i avisen

Det var en bryllupsartikel i The New York Times fra den 7. august i år, der afslørede, hvorfor Robert Palmer valgte at forlade hende i 2017. 

“En af mine venner ringede mig op og sagde: ‘Nikyta, der er er en artikel om Rob. Du skal ikke læse den. Du bliver bare oprevet.”

Det valgte hun i første omgang at lytte til, men da flere venner og familiemedlemmer gjorde opmærksom på artiklen, fik hun til sidst en ven til at referere, hvad der stod i artiklen.  

Ifølge artiklen startede parret, Rob og Lauren, deres forhold i januar 2017. Derudover skulle der i artiklen også være oplyst, ifølge Nikyta Moreno, at Robert Palmer aldrig havde været gift.

“Det var nyt for mig - for jeg var hans kone i 2017. Vi gik fra hinanden i marts det år, og vi blev officielt skilt i januar 2018.”

Til trods for alt det, som Nikyta Moreno har været igennem, så har hun stadigvæk overskud til at lykønske brudeparret.

“Jeg håber, de bliver lykkelige. Jeg havde simpelthen bare håbet på, at han ville have fortalt mig sandheden. Jeg har selv fundet kærligheden igen. Han er en fantastisk person, hvor jeg kan krydse af i alle kasserne. Jeg tror på, at alle fortjener en kærlighedshistoire - en der er baseret på sandheden.”

Efter Nikyta Morenos udlægning af bruddet er blevet offentliggjort, har Robert Palmer udtalt følgende til New York Times:

“Nikyta og jeg blev skilt og begge gav samtykke til en gensidig og venskabelig skilsmisse. Dette er meget overraskende for mig, og jeg var ikke klar over, at der nogensinde var et problem. Jeg er lykkelig med min familie og ønsker Nikyta det bedste.”