Kvinde fødte og smed barnet i en affaldscontainer: Ville tilbage til festen

Mathias Busekist

144 uger siden

|

18/03/2022
Udland
Foto: Moscow MSO
Foto: Moscow MSO
Hun fortalte ikke sine venner om fødslen og fortsatte i stedet med at feste.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I byen Ryazan i Rusland gjorde en kvinde, som kun er blevet identificeret som Yulia, noget afskyeligt, da hun skilte sig af med sin nyfødte.

Hun kunne ifølge The Sun mærke, at hun fik veer, mens hun var midt i en drukfest med sine venner.

Yulia, da det var tid til at føde, låste sig inde på et badeværelse og fødte sit barn, mens hun sad på toiletsædet. 

"Hun behøvede ikke engang at klippe navlestrengen over, da den var faldet af af sig selv. Det er muligt, at alkoholen afslappede hendes muskler, så fødslen hurtigt var overstået," sagde Aleksandr Sanferov, talsmand for den russiske undersøgelseskomité. 

Yulia, som i forvejen havde to børn, smed derefter sin baby i en affaldspose, som blev efterladt i en affaldscontainer. 

Det hævdes også, at Yulia derefter tog tilbage til lejligheden og fortsatte med at feste med sine venner.

Drengen lå i affaldscontaineren i to timer, før en forbipasserende hørte ham skrige.

Hastet til hospitalet

Babyen blev hastet til hospitalet, da hans kropstemperatur var faldet drastisk - så drastisk, at hans organer var ved at lukke ned. 

Hans kropstemperatur var faldet til 24 grader, som følge af at tilbragt to timer i frostgrader, og han blev diagnosticeret med hypotermi, som indtræder ved 35 grader-

Lægerne gjorde alt for at redde ham og fik ham til sidst stabiliseret. 

Politiet fik til sidst fundet frem til Yulia, som stadig var i gang med at feste med sine venner.

I lejligheden fandt man blandt andet en spand med blod. 

Moderen, der arbejdede som gadefejer, indrømmede over for politiet, at hun havde smidt sit nyfødte barn væk, så hun kunne fortsætte med at feste med sine venner. 

Hun blev sigtet for at have forsøgt at myrde sin søn. 

Hendes to andre børn blev fjernet og anbragt på en specialinstitution.