Kvinde fandt hemmeligt rum i indbygget skab: Blev chokeret over, hvad hun fandt

Nicolai Busekist

74 uger siden

|

22/07/2023
Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
Brianna følte, at hun trådte ind på et museum, da hun fandt et hemmeligt rum bagerst i sit klædeskab.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når man køber et ældre hus, kan det ikke udelukkes, at man kommer til at gøre uventede opdagelser. Det var også tilfældet for dette par fra Norge.

Bagerst i deres klædeskab, fandt de en dør, der førte ind til et hemmeligt rum. Inde i dette rum fandt de blandt andet tøj og en række genstande fra 1880'erne, skriver The Sun.

Historien er blevet delt af norske Brianna Karlsen på TikTok, hvor hun viser den hemmelige dør inde i deres skab. Hun fortæller også, at hun ikke kunne lade være med at åbne den, da hun opdagede den.

I videoen åbner hun først en dør, der fører ind til et almindeligt skab. Inde i selve klædeskabet viser hun en anden dør.

Meget kunne tyde på, at denne dør var lavet til, at den skulle være næsten usynligt. I hvert fald var det blot et lille panel, der lignede resten af væggen. Det eneste, der adskilte dette panel, var en lille lås.

"Jeg har fundet et skjult rum i skabet i dette 100 år gamle hus," lyder det fra Brianna, der derefter åbner døren.

For at kunne åbne døren, er hun nødt til først at gøre plads. Det indebærer blandt andet, at hun må fjerne den træramme, der blokerer for selve indgangen.

Da det lykkes for hende, træder hun ind i et lille rum, hvor hun gør et overraskende fund. Inde i rummet står der en gammel læderkuffert, som hun naturligvis beslutter sig for at åbne.

"Se det her. Der er så mange ting," siger hun.

"Der er kasser, en masse bøger, og jeg tror, at der er en dagbog," fortæller hun, mens hun kigger blandt de mange ting inde i kufferten.

I kommentarsporet er der flere, der har spurgt ind til de fund, hun har gjort i rummet. Blandt andet er der en bruger, der har spurgt, hvilke år bøgerne er fra.

"De fleste af dem er fra omkring 1880-1915," har Brianna svaret.

Flere seere har også brugt kommentarsporet til at spekulere i, hvorfor det 100 år gamle hus har haft et skjult rum. De fleste peger på, at rummet har været brugt under verdenskrigen.

En bruger bad desuden Brianna om at komme med flere detaljer. I denne forbindelse svarede hun, at hun selv tror, at huset gemmer på flere hemmeligheder.

"Jeg tror, at der kan være flere skjulte rum. Jeg vil se, hvad jeg kan finde. Jeg holder jer opdateret," skrev hun.