En kvinde, der kørte lige bag sin fars rustvogn på dagen for hans begravelse, brød ud i gråd, da de passerede hans tidligere arbejdsplads og så, hvad hans kolleger havde gjort.
Vi har alle en forestilling om, hvordan vi ønsker at blive husket efter vores død. Ifølge en undersøgelse udført af Remember a Charity, sagde 43 procent, at de ønskede at blive husket som gode mennesker. At være venlig, omsorgsfuld, loyal og hjælpsom var blandt det vigtigste, folk ønskede at blive husket for.
Dr. Foster Clinton Kordisch Jr. vil sandsynligvis blive husket som alt det ovenstående - og mere til. Efter at have studeret medicin ved McNeese State University og LSU School of Medicine og afsluttet sit speciale ved Charity Hospital, vendte han tilbage til det sydvestlige Louisiana, hvor han satte sig for at hjælpe familier.
I 1975 åbnede han sin første børneklinik, og i 1980 fusionerede den med Children's Clinic of Southwest Louisiana. Gennem fem årtier gik Kordisch ud over det sædvanlige for sine patienter.
"Han var dedikeret til at hjælpe dem i nød," fortalte hans datter, Allison Kordisch Tucker, til Newsweek.
"Jeg kan huske mange gange, hvor han behandlede børn, selvom forældrene ikke havde råd. De gav ham østers eller andre ting som tak."
Han var også en kærlig ægtemand og far, som Allison beskrev som en mand 'fuld af liv'.
"Min far var alt for mig. Han oversvømmede vores have, så vi kunne skøjte, spillede på bilens dashboard til Disney-sange og vendte aldrig ryggen til sin familie. Jeg kunne altid ringe til ham, og han var der. Han elskede min mor ubeskriveligt højt," sagde hun.
Kordisch kæmpede det sidste år tappert mod komplikationer fra en knæoperation, men gik bort den 10. oktober i år. Hans begravelse var en svær dag for hans familie, men der opstod et lysglimt midt i sorgen.
"Da vi forlod ceremonien og passerede en af klinikkens kontorer, stod hans sygeplejersker og personale opstillet ude på gaden for at vise respekt. Det var en lille, smuk gestus på en så trist dag," sagde Allison.
Hun optog en kort video af øjeblikket, der viste hans kolleger stående hånd i hånd på fortovet som en hyldest til hendes far. Lyden af hendes gråd kan høres i baggrunden.
"Det rørte os dybt. Min mor brød helt sammen, da hun så dem," sagde hun.
Selvom hun var overvældet af sorg den dag, følte hun også en stærk stolthed over at se, hvad hans kolleger gjorde.
"Jeg vidste altid, at min far var en vidunderlig mand. Men det var rørende at se så mange vise ham respekt," sagde hun.
Hun delte videoen som en hyldest til sin far og som en påmindelse om, hvordan han vil blive husket - for sin generøsitet og kærlighed til at hjælpe andre.
"Jeg er så stolt over at kunne kalde ham min far. Og det viser, hvor vigtigt det er at være venlig og støtte hinanden i livet," sagde hun.
