Kvinden blev misbrugt af sin stedfar, da hun var barn. 26 år senere dukker hun op ved hans dør og tvinger en tilståelse ud af ham. Det skriver The Sun.
Den modige kvinde og mor til to dukkede op på sin 60-årige stedfars dør og konfronterede ham med alle de grusomme ting han havde udsat hende for, da hun var lille. Til sidst brød Jeffrey Aitken sammen og tilstod at have seksuelt misbrugt hende. Nu er han bag tremmer.
Episoden fandt sted udenfor overgriberens hjem i Stevenston, Ayrshire i Skotland.
-Han ødelagde min barndom, mine teenageår og mit liv som voksen. Han kan rådne i helvede. Dette viser, at man aldrig skal opgive jagten på retfærdighed, siger det nu 40-årige offer til The Sun.
Kvinden opfordret også andre ofre for seksuelt misbrug til aldrig at give op - uanset hvor umuligt det kan virke.
Misbruget startede da hun var blot syv år gammel. Da hun var 13 år gik Jeffrey Aitken til angreb på hende, og derefter fulgte flere år med nye overgreb.
Den 40-årige mor har i flere år kæmpet en hård kamp for at få sin pædofile stedfar arresteret, men har begge gange fået at vide, at der ikke var beviser nok til at anholde ham.
Men i sidste uge blev den 60-årige overgriber endelig dømt for de mange tilfælder af seksuelt misbrug mod sin steddatter, begået i perioden mellem 1983 til 1990, i højesteretten i Glasgow.
Hans stedatter har ifølge The Sun fået hele sit liv ødelagt på grund af de grusomme overgreb, hun blev udsat for som lille pige. Hun er blevet mistænksom, og har rigtig svært ved at stole på andre mennesker.
-Hvis han bare ikke havde misbrugt mig, så havde han faktisk været en god far. Han lærte mig at blandt andet at svømme. Men de ting, han udsatte mig for, har skabt dybe ar i min sjæl. Jeg tager tit karbad i kogvarmt vand og skrubber mig selv, fordi jeg stadig føler mig så beskidt, fortæller den tapre kvinde til The Sun.
Efter, at anklagerne fortalte hende at de manglede bevismateriale til at få stedfaren dømt for hans ugerninger, besluttede den 40-årige kvinde sig for at tage sagen i egne hænder.
Hun tog hen til hans hus, hvor Jeffrey Aitken frem til i sidste uge boede sammen med sin nye familie, og ringede på dørklokken. Hun havde sin mor med som støtte.
Da stedfaren åbnede døren, konfronterede hun ham med hans mangeårige misbrug. Han hævdede først sin uskyld, og prøvede gentagne gange at bortforklare overgrebene som 'faderlig omsorg'.
Men så fik den 40-årige kvinde nok.
Hun listet alle de gange han havde misbrugt hende op for ham. Hun fik støtte fra sin mor og stedfarens nuværende kone, som bad sin ægtemand om at tilstå sine overgreb.
Til sidst brød han sammen og tilstod det hele.
Politiet blev derefter tilkaldt, og i sidste uge blev Jeffrey Atkins dømt for sine overgreb.