Vi drømmer alle om at finde et eller andet i vores hus, eller et eller andet fra Kirkens Korshær, som viser sig at være en hel formue værd.
Og det sker. Faktisk sker det oftere, end man lige tror.
For er man kender af BBC-formatet 'Antique Roadshow', så vil man vide, at næsten alt, man kan finde i husets skjulte kroge, kan være lidt mønt værd.
Og i det seneste afsnit kunne man juble over noget af en gevinst.
Her kom en kvinde forbi med et vældig fint halssmykke i form af en perle- og diamanthalskæde fra 1910'erne, som hun havde arvet fra sin svigermor.
Da det flotte halssmykke havnede i taksator Gloria Liebermans hænder, kunne hun med ét løfte sløret for, at det var blevet skabt af Paulding Farnham i hans tid som chefdesigner hos Tiffany & Co.
Det er selv samme Paulding Farnham, som i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede, kunne bryste sig af at være chefdesigner hos ingen ringere end Tiffany & Co.
Eksperten vil faktisk gå så langt som at sige, at han er geniet bag Tiffanys succes.
Og i forlængelse af det, kom vurderingen.
Selv om halskæden manglede to perler, blev halskæden vurdere til hele 200.000 dollars, svarende til 1,2 millioner kroner.
Gæsten var forståeligt nok fuldstændig chokeret over vurderingen, men afslørede, at hun ikke har nogen planer om at sælge halskæden.
I stedet sagde hun, at hun ville beholde den til sine døtres bryllupper.
Og Lieberman var enig.
Hun bad gæsten om at få halskæden genindfattet hos Tiffany & Co. og om at "bære den nogle gange for at nyde dens skønhed".