Kvinde afslører forfærdelig oplevelse: Sådan opdagede hun kærestens utroskab midt i frieri

Nicolai Busekist

55 uger siden

|

28/11/2023
Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
Hvad der skulle have været et romantisk frieri, endte med at være noget helt andet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tiffany Lyn havde maven fuld af sommerfugle, da hende kæreste CJ bad hende om at holde hans telefon. Kort tid efter forvandlede det eventyrlige øjeblik sig til et mareridt.

Kvinden var i færd med at optage en video af sin kæreste, der deltog i 'Fear Factor Live'. Det er en konkurrence, hvor vovehalse har mulighed for at teste deres styrke. Det hele fandt sted i Universal Studios i Orlando tilbage i juli 2013, skriver New York Post.

Det er dog ikke det faktum, at han deltog i 'Fear Factor Live', der er det fantastiske. Derimod stoppede han midt i det hele, kiggede på Tiffany og spurgte: 'Vil du gifte dig med mig?'.

Det vakte naturligvis stor glæde hos hende, men glæden var kort. Mens hun stod med kærestens telefon i hånden, dukkede en besked op.

"Okay. Gå du bare ud og gift dig med hende. Hun er det sikre valg for dig," stod der i beskeden, som også indeholdt mindre end flatterende kritik af hans præstationer i sengen.

Tiffany fandt ud af, at beskeden kom fra en kvinde, som CJ havde haft en affære med gennem hele deres toårige forhold.

"Det bedste øjeblik i mit liv blev til det værste øjeblik i mit liv," siger hun til New York Post.

"Det har taget mig 10 år og omkring 10.000 dollars til terapi for at kunne tale om det. Jeg fortæller min historie nu, fordi jeg gerne vil hjælpe andre, der kan komme i en lignende situation."

Tiffany var naturligvis i chok, da hun fandt ud af, hvad CJ havde haft gang i. Alligevel forsøgte hun at undlade at reagere på det.

"Jeg smilede bare," siger hun til New York Post, og fortæller, at ingen af de øvrige tilstedeværende vidste, hvad hun netop havde fundet ud af.

"Jeg er virkelig god til at maskere mit traume uden at lave en scene. Så jeg sagde slet ikke noget."

I stedet for at blive rasende på CJ, valgte Tiffany at gøre noget andet. Hun besluttede sig for at tage imod hans forlovelsesring, hvorefter hun roligt talte med han om hans utroskab.

Uden tøven tilstod en tilsyneladende angrende CJ sine synder og tryglede om tilgivelse, hvilket hun oprindeligt gav ham på grund af hendes ubøjelige kærlighed til ham.

Men efter to måneder, hvor de forsøgte at få deres forhold til at fungere, besluttede Tiffany at sige stop.

"Jeg kunne bare genvinde den tillid. Hver gang jeg så på ringen på min hånd, føltes den plettet," sagde hun.

Hun gav ham ringen tilbage og afbrød permanent kontakten til ham. Hun har dog afsløret, at han har været gennem en række mislykkede forhold, inklusive en skilsmisse, siden deres brud.

"Han er en certificeret narcissist. Jeg håber, at andre kvinder beskytter sig mod typer som ham," lød det.