Kropsdele flyder på land efter flystyrt med 62 ombord

Nicolai Busekist

206 uger siden

|

10/01/2021
Udland
Foto: Global News
Foto: Global News
Et fly med 62 personer ombord er styrtet ned. Nu flyder det med vragdele og kropsdele i det område, hvor det styrtede ned.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Dele af vraget og mistanke om menneskelige rester fra den nedstyrtede Boeing 737, der styrtede ned i Indonesien lørdag, blev bragt i land de tidlige timer søndag, efter at flyet styrtede i havet kort efter, at det var lettet.

Sriwijaya Air-flyet - med 62 personer om bord - lettede fra Soekarno-Hatta-lufthavn lørdag kl. 13:56 lokal tid. Herfra skulle det flyve i blot 90 minutter over Java-havet mellem Jakarta og Pofntianak i den vestlige del af Kalimantan. 

Men kort tid efter, at flyet var lettet, styrtede Boeing B737-500-flyet næsten 11.000 fod på mindre end 60 sekunder, indtil det ramte en højde på blot 250 fod. Her hævder vidner at have hørt, at der var to eksplosioner. 

Billeder fra Jakarta har vist, at et beredskabshold bragte tunge poser i land, hvoraf nogle syntes at være ligposer, som indeholdt rester af de personer, der var ombord på flyet, da det styrtede. 

Mens nogle billeder viste poser, der indeholdt vragrester fra flyet, som blev jagt på jorden, blev andre angiveligt båret væk af de indonesiske katastrofeofferidentifikationsofficerer (DVI). Det sker efter lokale medier rapporterede, at en patruljebåd potentielt havde fundet menneskelige kropsdele nær nedstyrtningsstedet. 

Kaptajn Eko Surya Hadi, udtalte også til en lokal tv-station, at menneskelige rester var blevet fundet: "Vi fandt kropsdele, redningsveste, flybrændstof samt vragdele fra flyet." 

En lokal fisker har desuden fortalt BBC, at han havde været til søs, da han var vidne til, at flyet styrtede ned i vandet nær sit skib: "Flyet faldt som et lyn ned i havet og eksploderede i vandet. Det var temmelig tæt på os, skårene af en slags krydsfiner ramte næsten mit skib." 

62 passagerer samt besætning var om bord på det 26 år gamle fly, herunder 10 børn, fortæller landets transportminister, Budi Karya Sumadi, til den lokale presse. 56 var passagerer, to var piloter og fire var medlemmer af kabinebesætningen.

Familier og pårørende til de forsvundne personer frygter nu det værste, efter at redningsmænd, der leder efter SJ182-flyet, har udtalt, at de har fundet vragrester i havet.