I de fleste større byer, kan man ikke undgå at støde på en tigger eller to. Nogle tiggere gør det uden tvivl af nød, fordi de hverken har penge til husly mad eller drikke, mens andre desværre gør det i forbindelse med et organiseret tiggernetværk, hvor de slet ikke mangler penge.
I den svenske by Eskiltuna vil man nu gøre en ende på tiggeriet, og derfor kræver det, at man betaler 250 kroner, hvis man ønsker at sidde og tigger på gaden. Hvis ikke man har ansøgt og betalt for at få lov til at sidde og tigge, så vil man blive straffet af politiet med en større bøde.
“Har man ikke en tilladelse, så er det et brud på loven, og så vil man blive straffet med bøde,” fortæller politibetjenten Thomas Bergqvist til Svt.se.
Ingen har ansøgt endnu
I løbet af de seneste uger har politiet været rundt og informere de personer, som bliver berørte af den nye lov i Eksiltuna. De har dermed fortalt diverse tiggere, at hvis de fortsat vil sidde og tigge om penge, så er de nødt til at købe en tilladelse, som koster 250 kroner.
Med tilladelsen vil en tigger have lov til at sidde og tigge om penge på gaden i tre måneder, og derfor vil vedkommende skulle ansøge om endnu en tilladelse. For at modtage tilladelsen, skal man ansøgte om det via nettet, og det er nødvendigt med identifikation, før man kan få behandlet sin forespørgsel.
Kommunen er i sin ret til at afvise en ansøgning, så det er ikke nødvendigvis alle, der vil få lov til at tigge på gaden, selvom de er villige til at betale 250 kroner for.
Indtil videre meddeler svenske SVT, at der endnu ikke er kommet nogle ansøgninger om at få lov til at tigge på gaden. Det betyder, at politiet har mulighed for at dele bøde ud og bortvise tiggere fra diverse steder i byen, hvis de støder på dem.
Den nye lovgivning er et testforsøg for at komme tiggere til livs, og det er den første by i Sverige der afprøver det. Kunne det være en god ide i Danmark?