Kirurg bad om hjælp fra rengøringsassistent: Endte med at koste en fyreseddel

Nicolai Busekist

78 uger siden

|

21/05/2023
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En kirurg er blevet fyret, efter at have bedt en rengøringsassistent om at hjælpe med at holde en patients ben i forbindelse med amputering af en tå.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En unavngiven tysk læge havde arbejdet på et universitetshospital i Mainz frem til 2020, hvor den føromtalte operation fandt sted.

En planlagt amputering af en tå skulle foretages sammen med to andre kirurger, men de blev begge tilkaldt skadestuen i forbindelse med en anden hændelse. Det betød, at den tredje kirurg blev efterladt til at udføre amputeringen på egen hånd.

På trods af manglen på kvalificerede assistenter, valgte den unavngivne kirurg at fortsætte operationen. På et tidspunkt begyndte patienten ifølge Daily Star at bevæge sig på operationsbordet.

Den delvist bedøvede patient var ved at blive urolig, hvilket medførte, at kirurgen besluttede at bede en kvindelig rengøringsassistent om hjælp. Angiveligt fik hun besked på at holde patientens ben nede.

Desuden endte rengøringsassistenten også med at være involveret i udlevering af medicinsk værktøj, der blev brugt til operationen.

I et internt dokument fremgår det dog, at patienten ikke kom til skade i denne forbindelse. Det skriver det tyske medie Südwestrundfunk.

"Efter operationen blev rummet ganske enkelt efterladt med blodige borde, og vi sørgede for oprydningen senere," sagde en leder på hospitalet om hændelse.

"Hvad der skete med den amputerede tå, og om den blev bortskaffet korrekt, er også uden for min viden."

Hospitalet siges at være usikre på, hvor den amputerede tå er havnet henne. Heldigvis var patienten i god behold efter operationen, hvorfor rengøringsassistentens involvering ikke har haft konsekvenser på denne front.

Den læge, der stod for at udføre den lettere bizarre operation, fik først en advarsel og dernæst en fyreseddel i 2021.

En talsmand for Sundhedsministeriet i Rheinland-Pfalz har efterfølgende udtalt, at der ikke var nogen tvivl om, at det var en 'klar overtrædelse af de gældende regler'.

Hospitalets leder, Norbert Pfeiffer, har siden sagt, at kirurgen fejlagtigt besluttede at fortsætte operationen, og at det 'aldrig skulle være sket', ifølge mediet 1news.