Kendt rapper graver død kat op og koger den: Rygtes at have spist den

Nicolai Busekist

205 uger siden

|

15/01/2021
Udland
Foto: Azealia Banks / Instagram
Foto: Azealia Banks / Instagram
Den kendte rapper gravede sin døde kat op, og kogte den herefter. Det hele er blevet filmet og offentliggjort på rapperens egen Instagram-profil.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den amerikanske rapper Azealia Banks har chokeret internettet med en video, der viser, at hun graver sin døde kat op, hvorefter hun koger den.

Videoen af hele episoden blev offentliggjort på rapperens profil på Instagram tirsdag, hvorefter den hurtigt har spredt sig på nettet. 

Efterfølgende har hun selv slettet videoen, men – som efterhånden er blevet cementeret flere gange – internettet glemmer ikke. Derfor er videoen fortsat at finde på blandt andet YouTube og hos det britiske medie Metro, der også har delt den. 

"Mange af jer ved det ikke, men katten Lucifer døde for tre måneder siden. Og vi måtte putte ham i jorden, og nu graver vi ham op igen for første gang," lyder det fra den kvindelige rapper i videoen, mens det ses, at de graver i jorden og tager en pose frem. 

"Vender tilbage til livet," følger Azealia Bank op ved at sige umiddelbart efter.

Hun har også delt en anden video, der viser, at hun er i gang med at koge de jordiske rester af den afdøde kat, mens hun rører rundt i gryden. 

Som følge af dette, er der blevet sat gang i spekulationer om, hvorvidt den kendte rapper har valgt at spise sin gamle, døde kat, der levede mellem år 2009 og 2020. 

Hun har dog selv valgt at give svar på spekulationerne om, at hun skulle have spist sin afdøde kat, da hun i en story på sin Instagram-profil afviser det.

Foto: Instagram

"Hvorfor tror I, jeg ville spise en død kat. Når jeg knap nok kan spise en død ko. Det kaldes taksidermi (et håndværk, hvor man konserverer eller udstopper døde dyr, red.). Mange jægere har konserverede hjorte hængende på deres vægge. Søde venner... I er racistiske, og det her er meget un-black lives matter," skrev hun. 

På sin næste story forklarer den 29-årige rapper, at hendes kats hoved ligger i blød i peroxid. Hendes plan er, at når katten er helt ren for rester, skal den med til en smykkebutik, hvor dens kranie skal forgyldes. 

"Lucifer var et ikon. Han fortjener at blive konserveret," skriver hun også.

Rapperen har tidligere forladt, at hun i lang tid har praktiseret heksekundskaber. Det kom frem efter, at hun delte en video fra sin lejlighed, hvor væggene var dækket i blod, fordi hun havde ofret mindst to høns. Det skrev mediet People om i 2016.