Kæresten gik fra hende efter to måneder: Så valgte hun den 'mest smålige' hævn

Nicolai Busekist

68 uger siden

|

03/09/2023
Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En kvinde var blevet forladt af sin kæreste efter få måneder. Det fik hende til at tage den 'mest smålige' hævn over ham.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er aldrig sjovt at blive forladt af en kæreste. Det kan føre til alt fra stor sorg til voldsom vrede, afhængigt af, hvordan det er gået til.

Hvordan man efterfølgende vælger at reagere på dette, er meget forskelligt fra person til person. Nogle vælger at isolere sig selv, indtil de har bearbejdet sorgen. Andre vælger derimod at tage hævn over ekskæresten.

En kvinde ved navn Lauren havde valgt den sidste løsning, efter hendes kæreste gennem få måneder meddelte hende, at han ville gå fra hende.

I en video, som hun har delt på TikTok, afslører hun selv, at hun valgte den 'mest smålige' måde at hævne sig.

"Jeg havde været kærester med den her fyr, som slog op med mig efter to måneder," siger hun i videoen.

Hun fortæller også, at han var vild med at tage bad i sit badekar. Det besluttede hun sig for at udnytte i forbindelse med sin hævn over ham.

"Da jeg gav ham hans kasse med ting tilbage, gav jeg han også en 'bath bomb' fyldt med glitter. Jeg tog mærket af, så han ikke kunne se, hvad det var," siger hun.

Lauren afslører, at ekskæresten blev rigtig glad for denne 'bath bomb'. Glæden varede dog kun ved, indtil han fik den i brug - og det valgte han endda at gøre inden en arbejdsdag.

"Han skrev til mig om, hvor vred han var over, at han måtte tage på arbejde dækket i glitter. Jeg svarede bare med billeder af Edward fra Twillight," siger hun.

Selvom de fleste vil mene, at det var hævn nok, var Lauren af en anden opfattelse. Derfor besluttede hun også at fylde hans indkørsel med glitter.

Det var han naturligvis ikke synderligt begejstret for. Det betød nemlig, at det var umuligt for ham at gå ind i sit eget hjem, uden at slæbe en masse glitter med ind.

Til slut afslører hun også, at hun tilmeldte ham en platform, hvor man kunne bede om tilbud på sundhedsforsikringer. Det resulterede i, at han blev bombarderet med opkald. Faktisk fik han 'nok omkring 200 opkald' fra forsikringsselskaber.

Hvad der dog er mest overraskende er, at hun til sidst i videoen afslører, at de faktisk har fundet sammen igen.

"Og nu er vi gift, og venter et barn," lyder det fra hende i videoen.

I kommentarsporet er der naturligvis mange, der har reageret på videoen. Faktisk er der intet mindre end 8.300 personer, der har kommenteret på den.

Langt de fleste af dem, der har kommenteret, er især overraskede over slutningen på videoen. Ingen af dem havde sandsynligvis forventet, at Lauren ville runde videoen af med at fortælle, at de både er blevet gift og venter barn.