Jæger Sergey Grigoriyev besluttede at kalde en brunbjørn sin egen, da den vandrede forbi hans hjem i 2014.
Og som du nok allerede har tænkt dig til, levede de ikke lykkeligt til deres dages ende.
Politiet kunne nemlig fire år senere bekræfte at have fundet resterne af hans lemlæstede lig efter han blev meldt savnet, skriver UniLAD.
"Vi ringede til ham, men han svarede ikke," udtaler en nabo.
"Da hans slægtninge kom, så de en bjørn vandre rundt på grunden. Der var en hund med dem. Den angreb bjørnen og gav folk mulighed for at flygte i bilen."
Politiet indså da alvoren af situationen, hvorfor den brune bjørn blev skudt for at forhindre lignende hændelser i området.
De kunne nemlig videre bekræfte, at bjørnen også havde spist og dræbt en af hundene på ejendommen.
"Betjentene brugte deres tjenestevåben til at dræbe det farlige dyr," hedder det i en udtalelse fra politiet, hvor det videre fremgår:
"Som et resultat af de foranstaltninger, der blev truffet, udgør bjørnen ikke længere en trussel mod borgernes liv og helbred."
Politibetjent Alexey Petrov har udtalt følgende til lokale medier:
"På grunden fandt vi skeletale rester."
Selv om det er blevet bekræftet, at han tog bjørnen ind, er det endnu usikkert, hvordan han holdt bjørnen fanget, mens den var i hans varetægt.