Ingen vil lege med 1-årige Charlie - grunden får folk på nettet til at rase

Marie Milling

427 uger siden

|

11/10/2016
Forældre skynder sig at fjerne deres børn, hvis lille Charlie kommer i nærheden. Grunden er chokerende.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lille Charlie er 1 år gammel og tænker nok ikke meget over, hvilken ‘type’ menneske han er.

Det gør omverdenen til gengæld, og derfor har hans mor Felicia Holm til at skrive et opslag på Facebook, hvor hun beder, andre forældre om at komme til fornuft.

Holm har nemlig oplevet, at hende og hendes søn bliver undgået på legepladsen, fordi de er romaer.

Både børn og voksne kalder dem for ‘sigøjnere’, og forældre har fjernet deres børn, hvis Charlie sad i gyngen ved siden af.

- Hvordan skal jeg forklare, for min søn, at ‘nej, de andre børn vil ikke lege med dig, fordi du er roma? Spørger hun i sit opslag.

Den svenske mor har selv oplevet at blive diskrimineret hele livet. Nu er det lille Charlie, det går ud over.

- Samme ting skete i dag, da vi kom på legepladsen. Der var massevis af børn, men når min søn nærmede sig, så flyttede de deres børn, som var vi værre end pest. Og når min søn gyngede på en gynge, og de var tæt på, så skyndte de sig at tage deres børn væk. Hvad er der galt med folk? skriver hun.

Hun fortæller, at når de snakker om dem, så foregår det langtfra diskret. 'Vi hører jer! ' understreger hun.

Felicia Holm slutter sit opslag med at forklare, at Charlie bare er et uheldigt offer for folks fordomme.

- Min søn er ikke syg, han smitter ikke, og han er ikke ondsindet, så hvorfor ikke lade børn være børn og lege sammen?