Influencers i Dubai gør grin med regering: 'Sikke en skam'

Nicolai Busekist

203 uger siden

|

30/01/2021
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Op til flere influencers, der er fanget i Dubai, har brugt de sociale medier til at gøre grin med den engelske regering.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke blot den danske regering, der har besluttet, at det ikke skal være muligt at flyve hjem direkte fra Dubai. Det samme forbud har Storbritannien nemlig valgt at indføre, ifølge Ekstra Bladet.

Det har resulteret i, at flere britiske influencers er strandet i Dubai. De fleste af dem tager det dog ikke helt så tungt. 

Der er nemlig flere af dem, der har skrevet på de sociale medier, at det 'er en skam', at de ikke kan få lov til at flyve hjem, da det betyder, at de er nødt til at forblive i solen. 

Blandt andet har realitystjernen Henry Simmons, der er kendt fra 'Absolutely Ascot', delt et billede fra sin balkon i en story på Instagram, hvor han skriver 'Åh, sikke en skam'.

Foto: Instagram

Han er dog ikke den eneste, der har valgt at reagere på denne måde. Det har influenceren Honey Evans også gjort, da hun har valgt at give et 'humoristisk' svar til, at flyvningerne er blevet nedlukket. 

"Fly fra Dubai til UK er aflyst. Så bliver jeg vel nødt til at blive her. Sikke en skam," har Honey Evans skrevet. 

Modtager ubehagelige beskeder

På lige fod med de danske influencers, er der også flere af de britiske influencers, der har fået en del modvind for at rejse midt under en pandemi. 

Laura Anderson, der er kendt fra 'Love Island', er en af dem, der har oplevet at få et stort antal ubehagelige beskeder, fordi hun er rejst til Dubai. Hun nåede dog at vende tilbage til Storbritannien, inden landet lukkede ned for flyvningerne.

Foto: Instagram

Da influenceren kom hjem til Storbritannien, gav hun dog igen. 

"Denne her ting hvor alle hader influencers. Jeg er virkelig sådan, fuck det. Jeg har det her som mit job for tiden. Jeg tror, det ville være en god idé, hvis folk fik større indsigt i, hvad virkeligheden for en influencer egentlig er," lød det fra hende. 

Influencer Yazmin Oukhellou besluttede at vælge en anden løsning. Hun forklarede blot kort og kontant, at de var i Dubai, fordi de skulle arbejde.

Den danske regering har besluttet at forlænge indrejseforbuddet indtil videre til anden februar. Flere danskere er derfor fanget i Dubai, hvilket bl.a. omfatter Nicklas Bendtner.