Indbyggere i landsby mistede internettet på samme tid hvert døgn i over et år - nu har de fundet den bizarre årsag

Julie Møller

221 uger siden

|

25/09/2020
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Hver dag i 18 måneder på samme tid af døgnet mistede borgerne i en landsby deres internetforbindelse. Nu har de endelig fundet ud af hvorfor.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er noget af det allerførste, som mange gør hver morgen.

Man tjekker lige sin mobiltelefon. Er der mon sket noget i verden?

Det har borgerne i en landsby i Wales måtte undvære i 18 måneder for hver morgen er deres internetforbindelse røget. 

Men nu har ingeniører endelig fundet årsagen til den manglende forbindelse.

Er blevet lokale helte

Et hold af ingeniører er blevet lokale helte i landsbyen Aberhosan efter, det endelig lykkedes dem at opklare mysteriet. Det skriver CNN. 

De har besøgt landsbyen flere gange for at lokalisere problemet, men uden hele. De har endda udskiftet kabler i området, men det var ikke der, at årsagen til problemet skulle findes. 

Den lokale ingeniør Michael Jones måtte sammensætte et team af ingeniører, der var med til at undersøge og afklare de mærkelige afrbydelser. Efter flere tests viste det sig, havde ingeniørerne en teori om, at problemet kunne være forårsaget af et fænomen kaldet single high-level impulse noise (SHINE), hvor et apparat udsender elektrisk interferens, der påvirker bredbåndsforbindelse.

De anvendte en spektrumanalysator, der måler elektriske, lyd- eller optiske bølgeformfrekvenser, og gik op og ned i landsbyen "i den voldsomme regn" klokken seks om morgenen for at se, om de kunne finde ‘elektrisk støj’, forklarer Michael Jones, og klokken syv en morgen var der gevinst.

"Kilden til den 'elektriske støj' blev sporet til en ejendom i landsbyen. Det viste sig, at kl. 7 hver morgen tændte beboeren deres gamle tv, som afbrød bredbåndsforbindelsen i hele landsbyen," siger Michael Jones.

Herefter blev beboeren kontaktet, og vedkommende sikftede straks sit gamle fjernsyn ud. Siden da har der ikke været problemer med at komme på internettet i byen.

Suzanne Rutherford, chefingeniør i Wales, forklarer, at denne slags problemer er mere almindelige, end folk tror.

"Alt med elektriske komponenter - fra udendørslamper til mikrobølger til CCTV-kameraer kan potentielt have indflydelse på din bredbåndsforbindelse," siger Suzanne Rutherford og anbefaler, at man kontrollerer, om ens elektriske apparater er certificeret og opfylder nuværende standarder og krav.