Hvor forsvandt han hen? Vildt mysterie opklaret efter 22 år via Google

Henrik Rothenbücher

275 uger siden

|

13/09/2019
Udland
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
Hele 22 år skulle der går, før et underligt mysterie blev opklaret i delstaten Florida. William Moldt forsvandt nemlig for 22 år siden, men nu er han fundet, og det er takket være Google Earth

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste af os har helt sikkert prøvet det før. Lige hoppet et smut ind på Google, valgt Google Maps eller Google Earth og derefter taget et kig på forskellige steder rundt omkring på jorden.

Mange vælger at tage et kig på deres hus, som de så kan se oppe fra, og der kan let gå flere timer med at kigge efter, hvad verden har at byde på.

For en mand bød hans nysgerrighed på Google Earth dog til en vild opdagelse, da han formåede at opklare et 22 år gammelt forsvindingsmysterie.

Hvem forsvandt?

Vi skal tilbage til den 7. november 1997. Her sad 40-årige William Moldt på en bar i byen Lantana, der ligger i Florida, og han talte i telefon med sin kæreste. Han skulle ikke have været fuld, men han skulle have fået flere drinks. Det skriver BBC.

Klokken 23.00 valgte han alene at køre af sted i sin bil, og siden da var der ingen spor af den 40-årige mand. Han har siden da været eftersøgt indtil forleden, hvor det lykkedes at finde hans lig.

Nu 22 år efter er mysteriet så afsluttet, og det er takket være den tidligere nævnte person, der var nysgerrig på Google Earth. 

En tidligere beboer i byen ville nemlig se, hvordan byen så ud via Google Earth, og her opdagede han pludselig noget usædvanligt langs bredden ved en sød.

Han kontaktede derfor en mand, der fortsat bor i området, og denne mand brugte en drone til at flyve over søen og finde ud af, hvad det var, der blev set via Google Earth.

Foto: Google Maps

Den 28. august i år fik politiet et opkald fra manden med dronen, og de tog ud på stedet. Her fik de hevet bilen i land, og det viste sig, at den indeholdt liget af den dengang 40-årige William Moldt.

Dermed er den mystiske sag endelig afsluttet.