Det er langt fra første gang, at man hører om skrækscenarier, når folk kaster sig ud i håbløse hjemmeprojekter.
Og denne historie er ingen undtagelse.
Den 19-årige brasilianske influencer Luisa skulle egentligt bare gøre, hvad mange andre teenagere gør: Hun skulle farve sit hår.
Men hjemmefarvningen resulterede i, at hun en række dage før jul delte chokerende billeder af et uigenkendelig ansigt - samt en advarsel.
Og det er bestemt ikke en underdrivelse og sige, at hun har ti tommelfingre.
Den unge models ansigt var nemlig hævet så voldsomt, at hun ikke kunne se ud af det ene øje.
Det løfter hun sløret for til den britiske avis Daily Mail, ifølge det norske medie sosialnytt:
“Den 16. december besluttede jeg mig for at farve mit hår. Alle, der kender mig, ved, at jeg har gjort det her i årevis”, afslører hun og fortsætter:
“Jeg fik et vansiret ansigt som følge af hårfarvningen”.
Og nu advarer Luisa andre: Hun siger, at hendes læge hævder, at reaktionen kunne have været meget værre, hvis hun ikke var kommet på hospitalet i tide.
Den 19-årige, der har farvet sit hår i en årrække, har aldrig haft sådan en reaktion før:
“To dage efter jeg havde farvet mit hår, vågnede jeg med, at der kom væske ud af min hovedbund og dagen efter var mit ansigt så hævet, at jeg ikke kunne åbne det ene øje.
Allergi over for hårfarver er en meget alvorlig ting for folk med følsom hud”, fortæller Luisa til sine følgere.
I hjemmehårfarver er der normalt altid en advarsel om, at du skal tage en allergitest 48 timer før, at du vælger at farve dit hår.
Luisa påpeger, at hun havde udført denne allergitest, men siger, at det stadig ikke var nok, hvorfor hun sort på hvidt kommer med en klar opfordring:
“Pas på med, hvilke produkter du bruger”, siger influenceren, der ikke ønsker at afsløre, hvilket mærke hun har brugt.
Du kan se hvordan hun så ud efter hendes håbløse hjemmeprojekt:
Foto: Instagram