Renne Parsons var ude at køre sammen med sin mand Justin og sine børn, da familien valgte at stoppe ved en McDonald's for at bruge toilettet.
"Vi holdt ind ved en McDonald's, og mens jeg stod med min baby og ventede på min mand, så jeg kunne bruge toilettet, så jeg en seddel på jorden," skriver hun i et Facebook-opslag og tilføjer:
"Jeg tænkte ikke over det - jeg tog den op. Med den i hånden ser jeg mig omkring og overvejer at give den til den lille pige, jeg så."
"Lige da kommer min mand ud fra toilettet, og jeg smider dollaren i lommen, giver ham barnet og løber selv ud på toilettet."
"Jeg vasker mine hænder, men jeg tørrer dem ikke helt. Jeg går ud for at møde dem og begynder at gå hen til bilen et minut eller to senere."
Foto: Facebook/Renee Parsons
I kølvandet af at være kommet tilbage til bilen, lagde hun sedlen i sin side og sagde til sin mand, at hun følte sig heldig over at have fundet en tilfældig dollar.
Hun skriver efterfølgende, at hun da fandt en vådserviet frem for at rense sine hænder, fordi hun kom i tanke om, at hendes mand havde sagt, at hun aldrig måtte samle sedler op fra jorden, idet de kunne være forurenet med fentanyl.
Og inden længe kunne hun forstå, hvorfor han havde sagt netop dét.
"Pludselig mærkede jeg noget. Det begyndte i mine skuldre, og fornemmelsen bevægede sig hurtigt nedad i kroppen, og den ville ikke stoppe."
"Jeg greb fat i hans arm uden at tænke, og så blev min krop helt følelseskold. Jeg kunne knap nok tale, og jeg kunne knap nok trække vejret. Jeg kæmpede for at holde mig vågen, mens Justin skreg til mig om at forblive vågen og forsøgte at tale med 112."
Foto: Facebook/Renee Parsons
Hun skriver efterfølgende, at hun besvimede undervejs, men at hospitalets ansatte arbejdede lige så hurtigt, som hendes mand kørte for at få hende frem.
Hun kunne efter nogle timer - og en del medicin - begynde at få det normalt igen.
"Politibetjenten, der kom for at tale med os, sagde, at der var to muligheder: Enten var dollarsedlen blevet tabt ved et uheld, og den var blevet brugt til at cutte eller opbevare stoffer, eller også var den blevet efterladt med vilje med stoffer på den. Uanset hvad, var det virkeligt og trist."
"Blandingen af mine våde hænder og alkoholen fra tørreservietterne, blandet med min krops reaktion på stoffet, kunne have kostet mig livet. Gud havde andre planer, og heldigvis er jeg i stand til at reflektere over og grine over, hvor velsignet jeg er med at have min mand, som kørte som om mit liv afhang af det. Han kørte igennem alle røde lys og krydsede fortove - for hvis det ikke var for hans kærlighed og beslutsomhed og Guds planer, ville jeg ikke være her," skriver hun slutteligt."
