Hun gav en gravid kvinde et stykke chokolade i koncentrationslejren - 70 år senere sker det utrolige

Henrik Rothenbücher

171 uger siden

|

04/08/2021
Udland
Foto: Privat
Foto: Privat

Dagens topnyheder

Hun blev født i 1933 – det år, Hitler kom til magten: "Desværre" er Francine Christophe jøde – og det fik hun at føle helt fra barnsben af, hvor hun blev påduttet at bære en jødestjerne, så alle kunne kende hende og de andre jøder.

Som mange andre jøder blev hende og familien en dag ført væk og indlogeret i koncentrationslejren Bergen-Belsen.  Det fortæller hun i videoen nedenfor, som lige nu tiltrækker en del opmærksomhed på de sociale medier på grund af dens rørende budskab.

Francine var en smule mere privilligeret end andre fanger, fordi hun var et 8-årigt barn. Hendes mor fik således lov til at tage 2-3 mindre ting med ind i lejren.

"Min mor tog to små stykker chokolade med og sagde, at ‘vi gemmer dem til en dag, hvor du er sunket fuldstændigt sammen og har brug for hjælp. Så vil jeg give dig det her chokolade, så du får det bedre," fortæller den aldrende kvinde nu.

Francine fortæller også, at hun kan huske, at der var en gravid kvinde indespærret med dem i lejren. Kvinden var så tynd, at man ikke kunne se, at hun var gravid, men dagen kom, hvor kvinden skulle føde, og som en af de ansvarlige i lejren, skulle Francines mor være med til fødslen.

"Min mor spurgte mig, om jeg kunne huske det chokolade, hun havde gemt til mig. Jeg svarede ‘ja’. Min mor spurgte mig så, hvordan jeg havde det, og jeg sagde ‘fint, mor’. Så spurgte hun, om hun måtte give vores ven, Helene, chokoladen, fordi det ville være hårdt for hende at føde i lejren. Hun ville måske dø. Jeg sagde ‘ja, mor’"

Helene fik chokoladen. Barnet blev født, men vejede meget lidt og så ud af ingenting. Hun havde det dog fint, og Helene overlevede. Både mor og barn havde det også godt, da de lejren blev befriet seks måneder efter fødslen.

Over 70 år efter hændelsen ville Francine arrangere en konference for alle, der var eller er berørt af koncentrationslejrene. Temaet var, hvad der ville være sket, hvis fangerne fra lejrene var blevet tilbudt psykologhjælp.

En kvindelig terapeut skulle tale ved konferencen. Hun startede indlægget således, fortæller Francine Christophe i videoen:

"Jeg bor i Marseille, hvor jeg er psykolog. Før jeg taler her i dag, har jeg noget til Francine Cristophe."

Hun rakte ned i sin lomme, tog et stykke chokolade op og gav det til mig. Og hun sagde til mig; jeg er babyen, slutter Francine Christophe.

Se hele videoen med flere rørende detaljer i denne video, der er på fransk, men med engelske tekster til: