Hospital i dybt chok: Du gætter ikke, hvad de fandt inde i 30-årig mand

Mathias Busekist

61 uger siden

|

21/09/2023
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der var bogstaveligt talt tale om en stikkende smerte.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hovedpinen, som Li Fuyan fra Kina havde lidt af i hele fire år, viste sig at være noget helt, helt andet.

Lægerne var nemlig mildest talt i chok over at finde en rusten kniv i den 30-åriges hoved, som han var blevet stukket med fire år forinden.

Bladet var brækket af, hvilket havde efterladt et stykke i hans kranium. Noget, som den 30-årige tilsyneladende havde slettet fra hukommelsen.

Og ikke nok med at være blevet stukket ned, så var bladet, der fortsat sad i hans hoved, rustet med årenes løb. Så det faktum, at han ikke var blevet alvorligt syg som følge heraf, kaldes et sandt mirakel.

"Vi har tjekket hans mund, men der er ikke fundet noget sår eller ar. Det er meget mærkeligt, hvordan kniven kom ind i hans hoved," udtaler Xu Wen, vicedirektør for hospitalets stomatologiske afdeling, til den statslige kinesiske tv-station CCTV ifølge UNILAD.

Lægerne har siden bekræftet, at Li Fuyan var blevet stukket i halsen, men uden at kniven havde ramt halspulsåren, hvorfor han altså kan tilføje endnu et mirakel til sin liste.

Men det betød også, at indgrebet ikke sådan var lige til, idet der var stor risiko for, at det rustne knivblad ville blive knust. Heldigvis forløb det uden de store kvaler, meddeler kirurgerne.

Siden historien kom frem, har den gået sin sejrsgang på de sociale medier, hvor folk - forståeligt nok - er i chok over, at manden ikke vidste, at han havde en kniv i hovedet i fire år.

"Hvordan kan man blive stukket ned og glemme alt om det?," skriver en X-bruger.

"Hvordan kan man blive stukket i ansigtet og være sådan: 'Tjo. Jeg har det faktisk fint'," skriver en anden.

Derudover udtaler et dusinvis andre, at det er et "mirakel", at han overhovedet overlevede.

Faktisk er folk så forundret, at flere er overbeviste om, at der må være tale om én stor løgn.

"Der er noget ved denne historie, der ikke stemmer. Han sagde, at han blev røvet for 4 år siden. Men dagen, han blev røvet og stukket ned, forventer I så, at jeg skal tro, at han ikke mærkede nogen form for smerte fra knivstikket? Jeg ved det ikke, men det fik mig til at studse."

Men den er nu god nok.