Hel arbejdsplads blev hårdt ramt af sygdom: Så blev det opdaget, hvad en kollega kom i kaffemaskinen

Ninna Andreasen

425 uger siden

|

25/10/2016
I løbet af flere uger var det lille kontor med otte medarbejdere hårdt plaget af sygdom. De ansatte fik dårlig mave og havde det virkelig skidt. Men mystisk nok havde én kollega på kontoret det helt fint.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En kvinde fra Virginia i USA er blevet anholdt og sigtet for at forgifte sine kolleger.

I løbet af flere uger var arbejdspladsen ramt af sygdom, hvor mange af de ansatte fik problemer med maven og diarré. Det viste sig, at kvinden hældte mere end bare kaffebønner i kontorets kaffemaskine, skriver CBS

Den 32-årige kvinde er sigtet for at have hældt rengøringsmiddel i kaffemaskinen, hvilket gjorde kollegerne syge. Der var tale om rengøringsmidler til vinduer og toiletter.

Hun hældte angiveligt rengøringsmidlet i kontorets kaffemaskine flere gange over nogle uger på sit nu tidligere arbejde. Kollegerne blev syge med symptomer som svære fordøjelsesproblemer og diarré. 

Der arbejder omkring otte personer på kontoret. Det var de ansatte, som meldte kvinden til politiet. Ifølge deres forklaring til politiet var hun utilfreds med arbejdspladsen og kom ikke godt ud af det med kollegerne.

Den 32-årige kvinde er varetægtsfængslet uden mulighed for løsladelse.

Hvorfor den nu fængslede kvinde havde lyst til at forgifte sine kollegaer, melder historien ikke noget om. Men det er da nærliggende at tro, at hun var særdeles træt af sit job - og de mennesker, hun arbejdede sammen med.