Harvard-undersøgelse: Black Lives Matter-demonstrationer 'overvældende fredelige'

Lukas Jepsen

180 uger siden

|

12/06/2021
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Demonstrationer organiseret af bevægelsen Black Lives Matter, har i løbet af det sidste års tid, fra nogle kanter, mødt hård kritik for at være voldelige, men ny forskning peger på, at det sjældent har været tilfældet. 

Antallet af Black Lives Matter protester over hele kloden er steget betydeligt i løbet af de seneste 12 måneder, og nu har et forskningsprojekt konkluderet, at demonstrationerne har været "overvældende fredelige".

Undersøgelsen blev foretaget af forskere på Harvard University, og afslørede, hvordan BLM-marcherne i 2020 var 'bemærkelsesværdigt ikke-voldelige', korrigerer den falske, men fremherskende fortælling om, at sådanne demonstrationer blev 'overhalet af optøjer og hærværk eller vold'.

I sommeren 2020, var der, særligt i USA tilfælde af demonstrationer, der angiveligt førte til voldelige konfrontationer, bål i gaderne og biler, samt tyveri og ødelæggelse af butikker og deslige, og mange placerede skylden hos Black Lives Matter - det er dog ifølge undersøgelsen fra Harvard University en fejl.

I de tilfælde, hvor der var vold, var det meget ofte tilfældet, at det blev iværksat af politifolk eller mod-demonstranter snarere end Black Lives Matter-demonstranterne selv. Sådan lyder konklusionen i undersøgelsen.

I selve konklusionen af undersøgelsen, skrev forfatterne fra Harvard Radcliffe Institute:

Sådanne påstande (om at uroligheder blev skabt af Black Lives Matter, red.) er falske. Hændelser, hvor der var demonstrantvold eller ødelæggelse af ejendom, bør betragtes som usædvanlige - og ikke repræsentative for opstanden som helhed.

I mange tilfælde begyndte eller eskalerede politiet angiveligt volden, men nogle observatører bebrejder ikke desto mindre demonstranterne.

Påstanden om, at protesterne er voldelige - selv når politiet startede volden - kan hjælpe lokale, statslige og føderale styrker med at retfærdiggøre forsætligt at slå eller gasse de mennesker der marcherer, eller styrker politikernes opfordringer til "lov og orden,”

Efter at have indsamlet og analyseret data fra 7.305 begivenheder, fandt forskerne, at 96,3% af protesterne ikke involverede nogen skade på ejendom eller skader på politibetjente. I 97,7% af tilfældene blev der ikke rapporteret om skader blandt demonstranter, tilskuere eller politibetjente - det skriver Unilad.

Kvæstelser blandt politifolk blev rapporteret i 1% af begivenhederne. En betjent blev dræbt i Californien ved en demonstration, og Black Lives Matter fik efterfølgende skylden. Det viste sig dog, at skuddet angiveligt blev affyret af medlemmer af den yderste højrefløj 'boogaloo' gruppe. Altså en gruppe der står for diametralt modsatte holdninger af Black Lives Matter, og bare forsøgte at benytte urolighederne til at placere skylden hos organisationen.

Derudover, mener forskerne, at dødsfald blandt de retshåndhævende myndigheder, der blev dræbt i tjenesten i denne periode, ikke havde noget at gøre med Black Lives Matter-protesterne.

Demonstrationerne forekommer nu, også i perioder takket være covid-19, slet ikke i samme omfang, som samme tidspunkt sidste år, men forskerne bag undersøgelsen, påpeger stadig, at arbejdet er vigtigt, da der på meget kort tid er blevet bygget et falsk narrativ op, som på lang sigt kan skade samfundet.

Ifølge Harvard Radcliffe Institute er det vigtigt at rette op på fortællingen om 'protester vs. politibetjente' på grund af de langsigtede virkninger, dette kan have på faktorer som valgresultater, offentlig politik og offentlige holdninger til sociale retfærdighedsbevægelser.